Det er oplagt at tilgodese teknisk forskning, der er helt i front, mener bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, Peter Munk Christiansen.
Og det gør DFF i høj grad.
I 2017 gik mere end en fjerdedel af Danmarks Frie Forskningsfonds midler til lovende teknisk forskning med et anvendelsesmæssigt potentiale.
På det tekniske felt er det samtidig 22 procent af forskerne, der forventer eller opnår patenter, licenser, spin offs eller lignende på deres forskningsresultater efter en bevilling fra DFF. Og 90 procent af forskerne opnår desuden en ny finansiering fra private og offentlige fonde.
I sync med virksomheder
Derudover er den tekniske DFF-forskning også i sync med virksomhedernes behov.
På det stadie, forskningsprojekterne finansieres af Danmarks Frie Forskningsfond, indgås der i 2/3 tilfælde et samarbejde med små og store virksomheder, hvoraf langt størstedelen opnår nybrud i forskningen.
I en undersøgelse, Novo Nordisk Fonden for nylig har foretaget, svarer knap 2/3 af de adspurgte 137 forskningsintensive virksomheder, at de er afhængig af at samarbejde med universiteternes forskere.
Det er et behov, DFF godt kan genkende, og netop derfor er det vigtigt ikke at adskille excellent fra relevant forskning, eller at opfatte fri forskning som fjernt fra samfundets behov, mener Peter Munk Christiansen.
Ny tek-forskning igangsættes i og finansieres af fondens råd for Teknologi og Produktion (FTP). Og her bliver forskningen gennemført af nogle af verdens dygtigste forskere med de mest banebrydende idéer.
Det er for eksempel opfindelsen af nye avancerede materialer, systemer til Big Data, smartere og mere effektiv energiforsyning og opdagelsen af kemiske forbindelser til at opbevare sol- og vindenergi.
Understøtte tværvidenskabelig forskning
Teknisk forskning bør dog ikke ses som et isoleret felt, men i et tværvidenskabeligt perspektiv, mener Peter Munk Christiansen.
Det er særligt med henblik på overlap til sundhedsforskning og naturvidenskab – og i nogle tilfælde også til samfundsvidenskab og humaniora.
Derfor overvejer fonden et virkemiddel til at understøtte synergier mellem forskningsområderne og motiverer de allerdygtigste forskere til at tage tværvidenskabelige forskningsspørgsmål op.
Danmarks Frie Forskningsfond er helt på linje med en analyse fra European Research Council, der viser, at de vigtige gennembrud ofte kan tilbageføres til tværvidenskabelig forskning.
DFF vil derfor gerne skrue op for den tværvidenskabelige forskning på de områder, hvor forskere ser nye muligheder.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























