Nye, kloge hoveder skal fremadrettet være med til at sætte dagsordenen i Danmarks Frie Forskningsfond. Fra d. 1. januar 2020 tiltræder der nemlig nye medlemmer til bestyrelsen og forskningsrådet.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har udpeget tre nye bestyrelsesmedlemmer ud fra blandt andet indstillinger fra forskningsmiljøerne.
Det drejer sig om professor Maja Horst fra Danmarks Tekniske Universitet, vicepræsident Ole Kirk fra Novozymes A/S, og professor Mette Marie Rosenkilde fra Københavns Universitet.
De skal sammen med de øvrige seks bestyrelsesmedlemmer lede DFF, hvor en af opgaverne bliver at formulere en ny treårig strategi.
Nye rådsmedlemmer
Tidligere på året blev der også valgt otte nye medlemmer til DFF’s faglige forskningsråd. De blev udpeget af bestyrelsen ud fra samme kriterier som de nye bestyrelsesmedlemmer – nemlig åbent opslag og indstillinger fra forskningsmiljøerne.
De nye medlemmer i forskningsrådet skal være med til at fordele risikovillige midler for cirka én milliard kroner i 2020 til den forskerinitierede frie forskning, og de skal dermed være med til at udvælge og finansiere de bedste forskningsideer.
Samtidig skal de løse opgaver i forbindelse med udmøntning af midler til tematisk forskning.
Med de nye medlemmer i bestyrelsen såvel som forskningsrådet består DFF’s bestyrelse nu af ni bestyrelsesmedlemmer, mens der er 75 rådsmedlemmer fordelt på fem forskningsfaglige råd.
De nye medlemmer tiltræder deres stillinger for en fireårig periode.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























