Udledning af CO2 er et kæmpe problem. Det danner derfor rammen om det nye nordiske forsknings konsortium NordCO2, som fremover vil samarbejde om at udvikle teknologier og metoder til omdannelse af CO2.
Ved at løfte i flok satser konsortiet på at blive det førende i Europa inden for omdannelsen af CO2; en ambition, der dog startede som “bare” lidt snak i krogene.
”Snak i krogene”
Der er nemlig længe blevet snakket på kryds og tværs i CO2-forskningskredse om at skabe et samarbejde. Birgitte Lodberg Pedersen, centermanager på grundforskningscentret CADIAC på Aarhus Universitet, fortæller:
-Der er mange rundt om i verden, der kigger på CO2 fra forskellige vinkler. Og når man mødes på konferencer ved man godt, at beder man sidemanden om hjælp kan han noget helt andet, end man selv kan! Ideen er startet ”i det små”.
Det samme er tanken om et specifikt nordisk samarbejde: NordCO2 består nemlig af 9 universiteter i 5 nordiske lande.
-Der er selvfølgelig alle de her EU-projekter, men mange har tænkt, at man jo også kunne lave noget separat for norden, for vi er jo også en enhed, fortsætter Birgitte Lodberg Pedersen.
Sammen ved og kan vi mere!
Ved at samle de bedste hjerner inden for forskellige områder af CO2-forskningen vil det nye konsortium kunne skabe helt ny viden. Det er derfor konsortiet er vigtigt, forklarer Birgitte Lodberg Pedersen. Som én fælles front vil det også blive nemmere at få støtte til endnu mere forskning i omdannelsen af CO2
-Man vil altid kunne stå stærkere, når man er flere om det, og når man allerede er nået et lille stykke ad vejen. Med samarbejdet vil vi derfor kunne løfte vores ansøgninger til EU-midler, fortæller hun.
Fokuspunkter: Forskning, Træning af studerende, Formidling & Innovation
Det nordiske samarbejde skal opbygges gennem 4 fokuspunkter. Udover forskning og træning af nye studerende er formidling vigtig.
-Det er godt at få den nye viden formidlet bredt, så man både kommer ud med det til andre videnskabelige enheder, men også til hr. og fru Danmark, forklarer Birgitte Lodberg Pedersen.
Det samme er innovation, som er NordCO2s fjerde fokuspunkt. Her vil konsortiet planlægge en årlig ”Nordic CO2”-dag, hvor forskere kan dele forskningsresultater. Derudover vil det invitere virksomheder, der kunne være interesserede i omdannelsen af CO2, til at deltage i et industripanel, for sammen at udveksle viden og visioner.
-Så man også kan hjælpe hinanden på dén front”, afslutter Birgitte Lodberg Pedersen.
Det nye nordiske konsortium (NordCO2) er ét af seks konsortier, som er blevet udvalgt – og delvist vil blive finansieret af Nordforsk. NordCO2 er indtil videre blevet tildelt 6,9 millioner euro.
Du kan læse mere om NordCO2 her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























