Professor får 46 mio. til at køre grundforskningscenter videre

– Historisk har vi brugt musikken til at skabe fællesskab. Sådan var det under 2. Verdenskrig, og sådan er det igen, nu hvor vi er ramt af corona-pandemien. Det er dét, musik kan, og muligvis den biologiske grund til, at vi har musik. Musikken giver os en fornemmelse af, at vi ikke er alene i verden.

Sådan fortæller professor og jazzmusiker Peter Vuust fra grundforskningscenteret Music in the Brain (MIB), der har fået 46 mio. kroner til at forske i, hvad fællessang gør ved hjernen.

Det er fem år siden, at Peter Vuust etablerede det tværdisciplinære forskningscenter MIB, der undersøger, hvordan musik påvirker vores hjerner. Med den nye millionbevilling fra Danmarks Grundforskning bliver MIB forlænget, så Peter Vuust og kollegerne, som tæller både musikere, psykologer, læger og naturvidenskabsfolk, tage den igangværende forskning et skridt videre. 

Siden centeret blev etableret i 2015, har det udviklet sig til det største forskningscenter inden for neuro-musik i Europa, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Det har tiltrukket en række internationale eksperter, som nu er ansat i centeret, og forskningen opnår stor international bevågenhed, blandt andet i tidsskriftet Nature, som har bragt en featureartikel om Peter Vuust. 

Scanne musikeres hjerner
Den nye bevilling giver først og fremmest forskerne på MIB mulighed for at udvide forskningsområdet fra et individuelt til et kollektivt niveau, forklarer Peter Vuust.

– Vi lagde ud med at undersøge, hvad der foregår i hjernen, når vi lytter til musik. Altså, hvordan musikken påvirker os individuelt. Hvordan vi føler, lytter og bevæger os, når vi hører musik. Og om den påvirker os på samme måde. Nu er det et naturligt næste skridt at undersøge, hvordan musikken påvirker os kollektivt, for eksempel når vi spiller musik sammen, lytter til den sammen, eller når vi synger sammen, som mange har gjort det hver fredag de seneste måneder, siger professoren.

Synkroniseres hjerner, når musikere spiller sammen? Hvordan sker det i praksis? For at blive klogere på disse spørgsmål vil forskerne blandt andet scanne musikernes hjerner, mens de spiller sammen, for at finde ud af, om hjernerne bliver ’socialt harmoniseret’, og om musikerne tænker og føler det samme undervejs. 

Bevillingen tillader også Peter Vuust og hans kolleger at undersøge det kreative element i musikken. 

– Når jeg spiller med min kvartet med Lars Jansson, Alex Riel og Veronica Mortensen handler det om improvisation. Vi taler sammen via instrumenterne, udfordrer hinanden og kommunikerer via musikken. Hvis vi kan finde ud af, hvordan det påvirker hjernen at improvisere i et fællesskab, kan vi måske generere ny viden om, hvad den kreative hjerne er for en størrelse, siger han.

Peter Vuust har i næsten tyve år forsket i, hvordan musik bliver bearbejdet i hjernen og forsøgt at omsætte det til ny viden om hjernens funktioner, som læger kan bruge til udvikling og optimering af behandling af en række sygdomme i fremtiden. Forskningen vil for eksempel være relevant ved rehabilitering efter slagtilfælde, til Parkinsonpatienter, til smertebehandling, til forbedring af søvnkvalitet og i forbindelse med autisme eller ADHD.