– Vi har allerede ansat tre folk til at forbedre vores teknologi. Bevillingen giver et kæmpe løft til at komme videre og den sætter tempo på virksomhedens udvikling, uden at vi skal i banken, siger administrerende direktør i Dall Energy Aps, Jens Dall Bentzen.
Dall Energy laver restprodukter fra skov og landbrug om til energi og sælger det til internationale fjernvarmeanlæg og industrier. Og de er én af de 12 virksomheder, der indtil videre i år har modtaget en bevilling fra SMV-instrumentet, som er EU’s støtteordning for små og mellemstore virksomheder.
Få hjælp til ansøgningen
Dall Energy fik deres første bevilling fra EU i efteråret i 2016, da de søgte penge fra SMV-instrumentets første fase-pulje. De modtog cirka 370.000 danske kroner, som gik til konceptudvikling og forundersøgelse af idéens kommercielle og tekniske potentiale.
Derefter startede de på ansøgningen til anden fase, som går til demonstration, miniaturemodellering, prototypeudvikling og test af produktet.
– Vi fik hver gang af vide, at det var en god ansøgning, men vi fik ingen penge. Derfor søgte vi denne gang ekstern hjælp til ansøgningen, siger Jens Dall Bentzen.
Efter at have søgt i mange omgange, fik Dall Energy fik hjælp fra firmaet 1st Mile, der blandt andet kan hjælpe virksomheder med ansøgninger til projektstøtte fra Horizion 2020. Den professionelle hjælp lagde et større og mere retvisende fokus på Dall Energys kommercielle fremtidsperspektiver i ansøgningen, fortæller Jens Dall Bentzen, og påpeger at hjælpen var afgørende, for at virksomheden i foråret 2018 fik en bevilling på 17,8 milioner danske kroner:
– Man skal ikke give op, selvom man får afslag. Det tager bare relativt langt tid, så læs den feedback du får og få hjælp fra professionelle til at skrive ansøgningen.
For det kræver en god ansøgning at komme igennem nåleøjet. Kun 10-15% af alle ansøger får en bevilling, fortæller Uffe Bundgaard Jørgensen, der er formand for Europa-kommissionens Advisory Board for SMV’er.
I ansøgningen skal det beskrives, hvordan virksomhederne er kontakt med markedet og deres kunder. Det skal være tydeligt hvem kunderne er og hvorfor, der er et behov for netop denne virksomhed. Virksomheden skal være unik og have innovativ teknisk. Men det er, som Dall Energy erfarede, vigtigt at virksomhederne beskriver deres også deres kommercielle potentiale i ansøgningen. For målet er i følge Uffe Bundgaard Jørgensen at de udvalgte virksomheder bliver fremtidens store virksomheder indenfor eksport og beskæftigelse, og som skal være med til at sikre vækst i Europa.
Om SMV-instrumentet
I år er der indtil videre uddelt 150 millioner danske kroner til 12 danske små og mellemstore virksomheder fra SMV-instrumentet. Ordningen er en del af EU’s forskningsprogram Horizon 2020, og formålet er at skabe et økonomisk grundlag for innovative virksomheder med internationalt potentiale.
Der er fire ansøgningsrunder om året, og næste ansøgningsfrist er den 10. oktober 2018. Du kan finde en trin for trin vejledning til at søge her.
Virksomheder kan modtage gratis rådgivning gennem EU-DK Support, og det er muligt at søge økonomisk støtte til det forberedende arbejde med ansøgninger til Horizion 2020 gennem tilskudsordningen EUopSTART.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























