Thomas Sinkjær er blevet valgt til ny generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
Det oplyser Videnskabernes Selskab i en pressemeddelelse.
Thomas Sinkjær er professor i neurovidenskab og teknologi ved Aalborg Universitet, hvor han har forsket i, hvordan hjernen styrer gangbevægelser.
Derudover var han i en årrække direktør for Grundforskningsfonden. Senere blev han forskningsdirektør i Villum Fonden og siden forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden.
– Der er nok af opgaver at tage fat på. Det gælder blandt andet om at skabe bred tillid til forskerne fra folketing, universitetsledelser og bevillingshavere, så der kan skabes frie rammer for forskerne at arbejde inden for, siger Thomas Sinkjær i pressemeddelelsen.
Læs også: Lundbeckfonden udnævner ny chef for uddelingsområdet
Han peger på, at Videnskabernes Selskab taler og fortsat skal tale på vegne af den samlede videnskab.
– Vi bør blandt andet sikre tydelige holdninger til balancen mellem basis- og konkurrenceudsatte forskningsmidler, ansættelsesforhold, habilitet, faglig fundering af bedømmelser og samarbejdet mellem universiteter og eksterne partnere, siger han videre.
Fortsætter i tidligere generalsekretærs spor
Thomas Sinkjær afløser professor i datalogi på Aarhus Universitet Lars Arge, der gik bort i december. Lars Arge havde i flere år kæmpet mod nyrekræft.
I nekrologen skrev Videnskabernes Selskab, at ”Lars var en god ven, en nytænkende forsker, en professionel Generalsekretær og et dejligt varmt og lattermildt menneske, der prægede de mennesker, han mødte”, hvis ”mod, vilje og sikre dømmekraft er et forbillede for os alle”. Lars Arge blev 53 år gammel.
Som generalsekretær arbejdede Lars Arge blandt for at formidle forskeres viden til hele samfundet. Et arbejde, som Thomas Sinkjær vil fortsætte.
– Coronapandemien har igen med al tydelighed vist, at videnskab inden for alle faggrene er helt essentiel for at skabe en god og tryg fremtid. Derfor er det vigtigt, at videnskab kommer højere op på den politiske dagsorden og helt essentielt, at Selskabet kan være med til at sikre gode vilkår for, at valid videnskabelig viden bliver skabt i landet – og bragt i spil, både blandt beslutningstagere, i industrien såvel som blandt befolkningen, siger Thomas Sinkjær.
Thomas Sinkjær tiltræder med øjeblikkelig virkning.
1983: Cand.polyt. fra Aalborg Universitet
1988: Ph.d. fra Aalborg Universitet
1993- : Professor ved Aalborg Universitet
1993-2006: Leder af Grundforskningscentret for Sanse-Motorisk Interaktion
1998: Dr.med. fra Københavns Universitet.
2006-2015: Direktør for Grundforskningsfonden
2015-2017: Forskningsdirektør i Villum Fonden
2018-2021: Forskningsdirektør og senere programdirektør i Lundbeckfonden
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
AAU udpeger prorektor for forskning
NYT JOB. Jesper Wengel bliver konstitueret prorektor for forskning. Det skal give rektor Per Michael Johansen mulighed for at styrke den strategiske tilstedeværelse – uden at svække forskningen internt.
Det er vores viden, vi skal leve af – så hvorfor fylder det intet i valgkampen?
DEBAT. Vi taler om velfærd og tryghed, men glemmer den viden, der skal finansiere dem om 10 og 20 år. Uden en tydelig forsknings- og innovationsdagsorden risikerer vi at svække både konkurrencekraft, demokrati og sikkerhed, lyder det fra stifter af tænketank.
Fatima AlZahra’a Alatraktchi blev besat af bakterier. Med ny bog vil hun sprede smitten
FORMIDLING. I ‘Besat af bakterier’ forvandler RUC-lektoren sin egen dramatiske infektion til en fortælling om mikrobernes krigskunst og sociale liv. Samtidig inviterer hun læseren med ind i den fascination, der begyndte som et mindblowing møde med bakteriernes hemmelige sprog.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























