Den tyske professor Marco Prinz modtager Novo Nordisk Prisen 2021.
Det oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
Prinz modtager prisen for sine studier af den rolle, som de såkaldte mikroglia-celler spiller i centralnervesystemet. Studier, der spiller ind i både diagnostik og behandling af mennesker med sygdomme som multipel sklerose og Alzheimers sygdom.
– Marco Prinz er en enestående klinisk forsker, der er et lysende eksempel på, hvordan grundforskning og klinisk forskning kan forenes og skabe ny viden, som fører til paradigmeskift, siger Jørgen Frøkiær, formand for komiteen, der uddeler prisen, i en pressemeddelelse.
Han siger videre, at prisen anerkender Marco Prinz’ bidrag til at ”bygge bro over kløften mellem grundforskning og anvendt forskning inden for neuroimmunologi”.
1997–1998: Postdoc, Max Delbrück Center for Molecular Medicine, Berlin-Buch, Tyskland
1999–2002: Postdoc og læge, Institute of Neuropathology, University of Zürich, Schweiz
2008– : Professor (W3) og direktør, Institute of Neuropathology, Medical Center, University of Freiburg, Tyskland
2014: Sobek Prize
2015: Reinhart-Koselleck Grant
2017– : Koordinator af SFB/TRR 167 NeuroMac on myeloid cells in the CNS
2018–: Highly cited researcher (Clarivate Analytics)
2018: Ernst Jung Prize
2020: Gottfried Wilhelm Leibniz Prize
Kilde: Novo Nordisk Fonden
Marco Prinz er oprindeligt uddannet læge fra Humboldt Universitetet i Berlin. Han har tidligere modtaget flere priser for sit arbejde.
– For 25 år siden var det svært at forestille sig, at jeg i dag ville modtage disse hædersbevisninger og udmærkelser, for på det tidspunkt var der ikke mange, der var opmærksomme på dette felt, så jeg accepterer prisen med stor ydmyghed og stolthed, siger Marco Prinz i pressemeddelelsen.
Han tilføjer:
– Det er svært at forudsige, hvordan dette felt vil udvikle sig i løbet af de næste ti år, men det udvider sig eksponentielt lige nu, nyder stor interesse og har potentiale til at kunne helbrede mennesker med nogle af disse invaliderende og dødbringende hjernesygdomme. Dette er stadig drivkraften i mit daglige arbejde.
Novo Nordisk Prisen er blevet uddelt siden 1963. Frem til 1989 gik prisen under navnet Novo Prisen. Blandt tidligere modtagere er blandt andre den svenske læge og fysiolog Bengt Saltin.
Arbejdet med at finde næste års modtager af Novo Nordisk Prisen er allerede i gang. Frem til 1. juni er det muligt at indstille forskere.
Novo Nordisk Prisen hædrer en aktiv forsker, der har bidraget til at fremme lægevidenskaben.
Formålet med prisen er både at belønne og fremme støtten af biomedicinsk forskning i Europa.
Prisen ledsages af fem millioner kroner. Heraf er 4,5 millioner kroner et stipendium, mens de resterende 500.000 kroner er en personlig hæderspris.
Derudover giver Novo Nordisk Fonden 500.000 kroner til afholdelsen af et internationalt symposium inden for modtagerens forskningsfelt.
Kilde: Novo Nordisk Fonden
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























