Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Politik

Derfor sætter vi ikke et digitalt kryds til Folketingsvalget

Det hele handler om tillid, siger forsker i valgsikkerhed

Published

Grunden til, at vi i Danmark ikke stemmer til f.eks. det kommende Folketingsvalg via internettet, handler kort sagt om tillid. Vi har simpelthen ikke en IT-løsning på nuværende tidspunkt, der er sikker nok at anvende og samtidig bevare tilliden i valgprocessen.

Det forklarer forsker i valgsikkerhed på IT-Universitet, Carsten Schürmann.

– Danmark er faktisk verdensmester i valgintegritet, og det skal bevares. Derfor skal man arbejde meget forsigtigt med modernisering af valgsystemet. Det er tilliden, der er på spil, siger Carsten Schürmann til ITU.dk.

Digitalisering af valgprocessen er altid et populært emne, når der er valg i sigte. For udover, at det ville tage langt kortere tid for den enkelte dansker, når man skal afgive sin stemme, ville resultatet også vise sig en hurtigere, end det gør i dag.

Men det er uhyre vigtigt for resultatet, at der kun kommer én stemme ind fra hver person, at vi ved, at det er den rigtige, der stemmer, og at det er hemmeligt for ethvert andet menneske, hvor netop dit kryds bliver sat. Og det kan vi kun sikre med papir indtil videre.

– I papir-valghandlingen har vi tillid, fordi vi har et papirspor. Der er noget, vi kan tælle op – og det tælles faktisk op to gange i de danske valg – og i alle valgbøgerne skriver man på papir. Der er en elektronisk del, men der er også en papirdel, og det er papirdelen, der er den vigtige. Hvis man har et internetvalgsystem har man ikke noget papir, så hvordan kan man tjekke, om der har været et hackerangreb?, siger han.

Det betyder dog ikke, at man har opgivet håbet.

Faktisk forskes der overalt i verden i at gøre det afgørende kryds digitalt, men det er enormt kompliceret og meget svært at finde løsningen, forklarer Carsten Schürmann. Og der skal arbejdes meget forsigtigt med moderniseringen.

Science Report har tidligere talt med Carsten Schürmann om cypersikkerhed i Danmark. Det kan du læse mere om her: Førende cyperforsker: Danmark og EU har sovet i timen.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

In this article:, ,

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading