Grunden til, at vi i Danmark ikke stemmer til f.eks. det kommende Folketingsvalg via internettet, handler kort sagt om tillid. Vi har simpelthen ikke en IT-løsning på nuværende tidspunkt, der er sikker nok at anvende og samtidig bevare tilliden i valgprocessen.
Det forklarer forsker i valgsikkerhed på IT-Universitet, Carsten Schürmann.
– Danmark er faktisk verdensmester i valgintegritet, og det skal bevares. Derfor skal man arbejde meget forsigtigt med modernisering af valgsystemet. Det er tilliden, der er på spil, siger Carsten Schürmann til ITU.dk.
Digitalisering af valgprocessen er altid et populært emne, når der er valg i sigte. For udover, at det ville tage langt kortere tid for den enkelte dansker, når man skal afgive sin stemme, ville resultatet også vise sig en hurtigere, end det gør i dag.
Men det er uhyre vigtigt for resultatet, at der kun kommer én stemme ind fra hver person, at vi ved, at det er den rigtige, der stemmer, og at det er hemmeligt for ethvert andet menneske, hvor netop dit kryds bliver sat. Og det kan vi kun sikre med papir indtil videre.
– I papir-valghandlingen har vi tillid, fordi vi har et papirspor. Der er noget, vi kan tælle op – og det tælles faktisk op to gange i de danske valg – og i alle valgbøgerne skriver man på papir. Der er en elektronisk del, men der er også en papirdel, og det er papirdelen, der er den vigtige. Hvis man har et internetvalgsystem har man ikke noget papir, så hvordan kan man tjekke, om der har været et hackerangreb?, siger han.
Det betyder dog ikke, at man har opgivet håbet.
Faktisk forskes der overalt i verden i at gøre det afgørende kryds digitalt, men det er enormt kompliceret og meget svært at finde løsningen, forklarer Carsten Schürmann. Og der skal arbejdes meget forsigtigt med moderniseringen.
Science Report har tidligere talt med Carsten Schürmann om cypersikkerhed i Danmark. Det kan du læse mere om her: Førende cyperforsker: Danmark og EU har sovet i timen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























