I finanslovsforslaget for 2019 har regeringen afsat en forskningsreserve på 958 mio. kroner til initiativer inden for forskning og innovation.
Regeringen vil prioritere 228 mio. kroner til Danmarks Frie Forskningsfond, hvoraf 80 mio. kroner skal afsættes til fri forskning i digitale teknologier som kunstig intelligens (AI), big data, Internet of Things og it-sikkerhed.
Hvis forskere ikke kan bruge 80 millioner kroner inden for teknologisk forskning, så er vores forskere simpelthen ikke nysgerrige nok, forskningsminister Tommy Ahlers (V)
På dagen, hvor de første udmeldinger om udspillet kom frem, afholdte Danmarks Frie Forskningsfond konferencen ”Grib Idéen”, hvor også forskningsminister Tommy Ahlers (V) deltog.
Fondens bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen, var noget kritisk stemt over for regeringens ønske om at binde nogle af de frie forskningsmidler og bruge dem på strategiske områder, lod han ministeren forstå.
Tommy Ahlers understregede flere gange, at han er ”kæmpefan” af den frie forskning, og at han samtidig er noget uforstående over for forskeres forståelse af fri forskning:
– Fra politisk side vælger vi kun de overordnede områder. Og hvis forskere ikke kan bruge 80 millioner kroner inden for teknologisk forskning, så er vores forskere simpelthen ikke nysgerrige nok, lød den klare udmelding på konferencen.
Diskussionen om, hvad fri forskning egentlig vil sige, poppede flere gange op til overfladen i løbet af konferencen.
– Det er ikke særlig veldefineret, hvad der menes med fri forskning. Jeg kan godt afsløre her i dag, at jeg ikke rigtig kan lide ordet, konstaterede Jens Odderhede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Diskussionen kom dog noget bag på næstformanden i Danmarks Frie Forskningsfond, Jens Philip Solovej:
– Jeg er overrasket over forvirringen med fri forskning. Ordet er måske ikke verdens bedste, men der er vel ikke nogen tvivl om, hvad det er; når kvalitet er det eneste kriterium. Når midlerne er tematiseret, er det ikke frit, fordi så er kvaliteten ikke det eneste kriterie, sagde han.
Derudover skal 50 mio. kroner udmøntes i DFF under det noget bredere ”Mennesker og samfund”, imens der er afsat 48 mio. kroner som såkaldte ”frie midler”.
Nye teknologiske muligheder
Regeringen vil sammenlagt styrke forskning i nye teknologiske muligheder med 300 mio. kroner.
De resterende 220 mio. kroner skal gå til strategisk forskning inden for bio- og life science, materialeudvikling, produktionsteknologi og -systemer. Disse midler skal udmøntes i Danmarks Innovationsfond.
Det er afgørende, at Danmark er med i den teknologiske udvikling, og at vi skruer op for vores forskning i kunstig intelligens, mener Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:
– Kunstig intelligens og andre nye teknologier kan hjælpe os til at skabe et bedre samfund og løse en lang række konkrete udfordringer. Hvis vi vel at mærke former teknologien efter vores værdier, så den understøtter et åbent og demokratisk samfund, siger ministeren.
Sidste år blev der med aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2018 afsat 160 mio. kroner til forskning i nye teknologiske muligheder – altså omtrent halvdelen af, hvad regeringen vil afsætte i år.
Endeligt foreslår regeringen af afsætte 330 mio. kroner til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet.
Forhandlingerne om næste års forskningsreserve blev indledt fredag den 12. oktober.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























