Ny plan vil skabe bæredygtige uddannelser

13. april 2021 skete der noget usædvanligt i et åbent samråd i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg om klima- og bæredygtighedsdagsordenen.

Her opfordrede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil et menigt folketingsmedlem til at skrive en handlingsplan og national strategi for grønne uddannelser og lovede ovenikøbet, at hun ville effektuere meget af den. Folketingsmedlemmet var Uffe Elbæk, der dengang var løsgænger i Folketinget. Nu repræsenterer han Frie Grønne.

Opfordringen kom efter Elbæk havde spurgt, hvorvidt regeringen havde fokus på at sikre et systematisk arbejde med bæredygtig uddannelse. Dertil svarede Pernille Rosenkrantz-Theil:

– Hvis du Uffe, vil skrive en handlingsplan og en national strategi for grønne uddannelser, vil jeg gerne gennemføre ikke det hele – det vil jeg ikke love – men store dele af det. 

Se Elbæks spørgsmål her (43 minutter inde i samrådet).

Uffe Elbæk tog opfordringen til sig og gik i gang med arbejdet. Han fik samlet en gruppe på 12 personer, inklusiv ham selv, der sammen udarbejdede et forslag til en samlet national strategi for bæredygtige uddannelser.

Planen blev overrakt til ministeren den 14. januar 2022. Det skete på Københavns Naturskole med udsigt til Amagerfælled. 

Se den 12 sider lange handleplan her.

”Danmark er forpligtet”
I 1990’erne begyndte UNESCO – FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab – at arbejde med begrebet ”Uddannelse for Bæredygtig Udvikling”, og senere kom det til at indgå i FN’s Verdensmål. I 2017 nedsatte Folketingets præsidie det såkaldte 2030-panel, som i 2020 anbefalede, at bæredygtig udvikling bliver en integreret del af undervisningen på alle niveauer.

I handleplanen står der:

– Der bør derfor ikke herske tvivl: Danmark er forpligtet på at skabe uddannelse for bæredygtig udvikling – ikke blot fordi vi har skrevet under på FN’s Verdensmål, men også på grund af vores grundlæggende ansvar for planeten og fremtidige generationer. Og vi vil have reel uddannelse for bæredygtig udvikling i overensstemmelse med begrebets egentlige betydning og sub- stansen i verdensmålene – ikke overfladiske skåltaler og verdensmåls-nåle”. 

”Sakker bagud”
Handleplanen argumenterer for, at Danmark sakker bagud i forhold til vores nordiske nabolande og andre lande i EU. I for eksempel Sverige er det et formelt krav, at samtlige videregående uddannelser skal fremme bæredygtig udvikling, og den svenske regering finansierer et videnscenter for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. I Tyskland og Irland har man i en årrække haft en handlingsplan, der beskriver konkrete mål og delmål for alle uddannelsesniveauer og hvilke beslutningstagere, der har ansvar for at gennemføre hvad.

-Der er ikke skyggen af samme visionære og systematiske tilgang til emnet i Danmark, hedder det i handlingsplanen.

Nationalt råd og partnerskaber
Handleplanen foreslår konkret, at regeringen nedsætter Det Nationale Råd for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Rådet skal indsamle og videreformidle erfaringer samt rådgive regeringen, Folketinget og uddannelsespartnerskaber fra hver af disse syv uddannelsesområder:

• Grundskoler 
• Erhvervsuddannelserne 
• Gymnasiale uddannelser 
• Korte- og mellemlange videregående uddannelser 
• Lange videregående uddannelser 
• Voksen- og efteruddannelser 
• Folkeoplysning 

Arbejdet skal sikre en rød tråd fra folkeskolen og videre gennem uddannelsessystemet. 

Fire faser frem mod 2025
Ifølge planen skal uddannelsespartnerne i det første halvår af 2022 identificere hvilke barrierer og muligheder, der er for uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark på hver deres uddannelsesområde. 

I andet halvår af 2022 skal partnerne udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan regeringen og Folketinget, kan fremme uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark gennem lovgivning, bekendtgørelser, partnerskaber og støttestrukturer. 

Dernæst skal uddannelsespartnerne i løbet af hele 2023 foreslå og igangsætte initiativer på deres egne områder.

Endelig skal året 2024 bruges af uddannelsespartnerne på at evaluere de politiske initiativer og resultater og uddannelsesorganisationernes egne initiativer. 

Budgettet til arbejdet bliver også skitseret i planen. Hvert af årene 2022, 2023 og 2024 skal der bruges tre millioner kroner på lønmidler i det Nationale Råd for UBU’s sekretariat. Derudover skal der hvert år bruges to millioner kroner på driftsmidler og desuden årligt 1,5 millioner kroner på kortlægge udviklingsområder og igangsætte projekter, der understøtter udviklingen af uddannelse for bæredygtig udvikling. 

Frem til slutningen af 2024 er omkostningerne altså beregnet til i alt 19,5 millioner kroner.

Dansk Erhverv ser ikke det store lys
I handlingsplanen, som nu er overdraget til regeringen, står der, at erhvervslivet i stigende grad efterspørger bæredygtige kompetencer.

Mads Eriksen Storm er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. Sustain Report spurgte ham, om hvordan han synes det går med Folketingets 2030-panelets opfordring til at bæredygtig udvikling bliver en integreret del af undervisningen på alle niveauer.

-Det er i den grad en dagsorden der allerede fylder godt. Vi har da også lagt mærke til at, det er blevet foreslået, at disse ambitioner skrives direkte ind i for eksempel universiteternes officielle formålsbeskrivelser, siger Mads Eriksen Storm.

Forslaget er ikke en del af anbefalingerne fra Uffe Elbæks arbejdsgruppe. Tanken blev fornyelig luftet af forskningsminister Jesper Petersen der sagde, at han snarest vil indkalde Folketingets partier til en forhandling om, hvorvidt bæredygtighed skal være en del af universiteternes centrale lovgrundlag. 

-Vi synes, at det måske er en smule overflødigt, da det i forvejen er en del af universiteternes formål, at de skal beskæftige sig med store dagsordener. Og det er jo mildest talt tilfældet med den grønne omstilling. Vi synes altså, at det allerede er dækket ind af den eksisterende formålsbeskrivelse”, siger Mads Eriksen Storm og advarer i mod, at den gode ambition resulterer i en alt for specifik regulering af, hvad et universitet er sat i verden for.

Med hensyn til handlingsplanens understregning af, at erhvervslivet efterspørger grønne kompetencer, siger Mads Eriksen Storm:

-Jo da, vi mangler ingeniører til at udtænke grønne løsninger, og vi mangler faglærte til at installere dem. Vi mangler også folk fra CBS, der kan udvikle grønne værdikæder. Vi ser det som en stor transformation, som vedrører alle typer fagligheder. Vi skal passe på med at gøre det er til en ny problemstilling. Vi ser det er som en naturlig evolution af kompetencer og viden, ikke som en revolution. 

Mads Eriksen Storm mener ikke at Danmark sakker bagud, når det kommer til bæredygtig uddannelse, som Uffe Elbæks arbejdsgruppe påstår i deres forslag til handleplan:

-Det er ikke en analyse jeg kan genkende. Eg ar indtryk af, at det fylder utroligt meget, når jeg er i dialog med uddannelsessektoren. Det er i den grad et prioriteret tema. Både vores virksomheder og uddannelsesinstitutioner har fokus på den grønne dagsorden. Men måske er det rigtigt, at andre lande ar arbejdet mere med det på det formelle plan. Men på det reelle plan er det ikke tilfældet.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil lovede som sagt i april 2021, at hun ville udføre store dele af forslaget fra Uffe Elbæk og hans 12 mand store arbejdsgruppe. Det er endnu uvist hvilke dele, der liver tale om.