De studerende på landets universiteter skal have lettere adgang til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter deres bacheloruddannelse. Det er der opbakning til fra såvel politisk side som på erhvervsfronten, og fredag præsenterede uddannelses- og forskningsministeren derfor “Bachelorløftet“, som ca. 100 virksomheder på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig.
Hvert år tager cirka 18.000 unge en bachelor, og næsten 9 ud af 10 fortsætter videre på en kandidat i mere eller mindre direkte forlængelse af bacheloren. Men uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ønsker et mere fleksibelt uddannelsessystem med flere muligheder for at lære gennem hele livet og for at veksle mellem uddannelse og arbejde – blandt andet ved at få et mere udbredt arbejdsmarked for bachelorer.
Store spillere ombord
Men et bachelorarbejdsmarked kræver også, at virksomhederne så tør ansætte selv samme bachelorer. Og det har en bunke virksomheder lige fra Mærsk, TDC og Microsoft til Aalborg Portland, Matas, Ørsted og Canon allerede lovet at hjælpe med. En beslutning, der huer uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:
– Jeg er super glad for, at virksomhederne har grebet bolden og vil være med til at give studerende mulighed for at gøre sig nogle erfaringer og blive klogere på arbejdsmarkedet, inden de tager deres kandidatuddannelse, siger han.
Bachelorløftet, der skal ses som en hensigt fra virksomhederne og altså ikke er juridisk bindende, er i følge Tommy Ahlers et signal fra virksomhederne til studerende på landets universiteter om, at de gerne vil ansætte dem nogle år mellem bachelor- og kandidatniveau og bidrage til at give erfaring, inden de studerende starter på en kandidatuddannelse.
Vigtigt skridt i foranderligt samfund
Ministeren pointerer, at rammerne med et udvidet retskrav politisk set er på plads – og med den massive opbakning, der er kommet så hurtigt, er han optimistisk på løsningens vegne:
– Opbakningen fortæller mig, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget, og at der er mange andre virksomheder, der er parate til at støtte op om et arbejdsmarked for bachelorer. Det er et vigtigt skridt mod et uddannelsessystem, der passer bedre til et samfund, der løbende forandrer sig, siger Tommy Ahlers.
Led i større uddannelsesfleksibilitet
Bachelorløftet kommer i forlængelse af den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser fra december 2018 – en aftale, som alle Folketingets partier bakkede op om.
Her blev det besluttet at forlænge akademiske bachelorers retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse til tre år.
Det er stadig muligt for virksomheder at tilslutte sig bachelorløftet.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























