Regeringen vil booste den danske life science-industri.
– Med den ny strategi skal Danmark træde et stort skridt frem i verden, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et pressemøde i Industriens Hus fredag morgen.
Her præsenterede han sammen med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) 38 initiativer, der ifølge Erhvervsministeriet skal sikre en ”life science-industri i verdensklasse”.
Se hele den danske life science-strategi her.
– Det er en særlig industri, der leverer innovative produkter af høj kvalitet, sagde Simon Kollerup.
Den nye strategi bliver finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020. Eksportpakken afsætter 70 millioner kroner årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. På Finansloven for 2021 er derudover afsat en reserve på 30,4 millioner kroner i perioden 2022-24 til en national life science-strategi.
Forlænger rabat
Erhvervsministeren pegede videre på, at Danmark gennem forskning skal innovere sig ud af den aktuelle coronakrise.
– Vi skal fastholde den førende danske position inden for forskning, som vi har på sundhedsområdet. Det er hele fundamentet for fremtidens vækstsucceser. Derfor har vi forhøjet fradraget for FoU-udgifter på 130 procent til og med 2022, sagde Simon Kollerup.
Med forskningsfradraget får virksomheder et fradrag på 130 procent til forskning og udvikling (FoU). Fra politisk side er der sat et loft på 50 millioner kroner over merfradrag. Med dagens strategi har regeringen forlænget aftalen til og med 2022.
Ministeren ville på pressemøde ikke afvise, at FoU-fradraget på et senere tidspunkt bliver gjort permanent.
Øget brug af sundhedsdata
Med strategien lægger regeringen samtidig op til at styrke rammerne for kliniske forsøg.
– Vi skal blive bedre til at bruge og benytte vores unikke danske sundhedsdata. Derfor afsætter vi næsten 30 millioner kroner til bedre brug af sundhedsdata, sagde Simon Kollerup.
Brugen skal ifølge erhvervsministeren gå hånd i hånd med øget datasikkerhed.
– Dermed kan vi med de nye muligheder give forskere adgang til helt unikke datasæt, som i sidste ende kan give Danmark en international konkurrencefordel, en mulig førerposition. Vi skal et stort skridt frem på verdensscenen, og der er data en hjørnesten i strategien, sagde ministeren.
Internationalt udsyn
Som en del af strategien lægger regeringen op til international lobbyisme for både brugen af den danske sundhedsdata i forskningsøjemed og for den danske life science-branche.
Allerede nu er de danske life science-produkter en succes på eksportmarkedet. Ifølge Dansk Industri stod eksporten af sundhedsprodukter for ti procent af den samlede danske vareeksport i 2007. I 2020 eksporterede danske virksomheder sundhedsprodukter for 154 milliarder kroner svarende til 22 procent af den danske vareeksport.
– Potentialet er enormt, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod.
Successen skyldes ikke mindst den danske grundforskning og samarbejdet mellem offentlige og private forskningsmidler.
– Den forskning, der foregår, er nogle gange noget, hvor sæden er plantet for 10-20 år siden. Hvor der har været grundforskning forude. Hvor vi bygger ovenpå. Forskning tager tid og er et samspil mellem, hvad vi gør fra offentlig side og den meget store forskningsindsats, som life science-sektoren lægger i Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halboe-Jørgensen, der videre pegede på, at Danmark – målt på størrelse – er det land i OECD, der bruger flest penge på forskning i life science.
– Hver tredje krone, vi forsker i fra offentlig side, går lige præcis til det, sagde ministeren.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
