Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Det Radikale Venstre, skal stå i spidsen for Folketingets epidemiudvalg. Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, bliver næstformand.
Det skriver Ritzau.
– Jeg glæder mig til arbejdet i det nye, vigtige udvalg. Der bliver helt sikkert nok at se til, skriver Stinus Lindgreen på Twitter.
I sidste uge vedtog Folketinget en ny epidemilov. I den forbindelse blev der oprettet et epidemiudvalg, der fremover skal inddrages i tiltag, der kan begrænse epidemier som den nuværende coronapandemi. Ifølge epidemiloven må tiltag, som regeringen ønsker indføre for at bekæmpe en epidemi, ikke have et flertal i det nye udvalg i mod sig. Dermed skal udvalget sikre en højere grad af parlamentarisk kontrol med den nye epidemilov.
– Jeg er glad for at have fået rollen som formand for det nye Epidemiudvalg efter selv at have arbejdet for at styrke transparens og parlamentarisk kontrol. Vi har nogle travle måneder foran os, og jeg ser frem til konstruktivt samarbejde på tværs af partier, skriver Stinus Lindgreen videre på Twitter.
Der er 21 medlemmer af det nye udvalg fordelt efter partiernes antal mandater i Folketinget.
Baggrund som forsker
Stinus Lindgreen er 40 år gammel, og han har en baggrund som forsker hos blandt andet Lundbeck. Han blev valgt ind i Folketinget i 2019 under sloganet ’En forsker i Folketinget’.
Læs også: Stinus Lindgreen: Forskningspolitik bør fylde mere
Siden har han blandt andet arbejdet på at få forskningspolitik til at fylde mere på Christiansborg.
I et debatindlæg, som Science Report bragte i februar, skrev Stinus Lindgreen blandt andet:
– Forskningspolitik fylder ikke nær så meget, som det burde, når man tænker på, at det er en afgørende del af løsningen på flere af de store udfordringer, vi står overfor – eksempelvis et bedre sundhedsvæsen, den grønne omstilling og vores økonomiske fundament i fremtiden.
Og videre om, hvorfor forskning er vigtig – specielt under coronapandemien:
-Forhåbentlig er det blevet tydeligt for andre på Christiansborg, hvorfor det er vigtigt, så vi kan sikre både ordentlige rammer og de nødvendige midler til, at vi kan udføre de kliniske studier, der er så vigtige for patienterne, men som ikke har industriens interesse.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























