15-årig forskerspire har opfundet musikalgoritme, som kan hjælpe klimaet

Kim Larsens storhit fra 1986 blæser ud igennem højtalerne foran 433 køer, mens de står i deres stald.

”Jutlandia” er nemlig én af de sange, der kan øge mejerikøers produktivitet – men altså først, når musikstykket har været igennem 15-årige Emma Weiss Nielsens algoritme.

Metoden har hun fundet frem til efter flere forsøg med både mennesker, køer og et utal af sange, og for nylig belønnede det sig.

Hun vandt talentkonkurrencen og titlen som ”Årets Unge Forsker” for sit projekt ”MUHSIK – et produktivitetsoptimerende middel”.

– At vinde prisen har været ret overvældende. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med. Unge Forskere har virkelig sat gang i noget for mig, og det er også det, jeg virkelig værdsætter, siger Emma Weiss Nielsen.

Hun vil nemlig gerne arbejde videre med projektet – altså når hun lige har været til EM med Unge Forskere – for der er større perspektiver i sigte.

– Da køernes produktivitet øges, kan man skære i bestanden af køer, hvilket vil mindske antallet af køer, der kan udlede metangas. Det kan være med til at mindske klimaforandringerne, forklarer hun.

Faktisk har Emma Weiss Nielsen regnet ud, at med selv den mindste produktivitetsstigning kan antallet af køer i Danmark mindskes med 15.000.

Med titlen som “Årets Unge Forsker” fulgte også en pengepræmie. Den vil Emma Weiss Nielsen primært bruge på videreudvikling af sit projekt. Foto: Jakob Vind

Det handler om komponeringen af musikken
Den unge forskerspire har udviklet metoden i 9.klasse på Erritsø Fællesskole, og den har været flere måneder undervejs.

Det er derfor en yderst velargumenteret og velformuleret 15-årig, der forklarer, hvad ”MUHSIK” egentlig er. Det sidder på rygraden.

– Jeg har arbejdet med at anvende musikken til at optimere mejerikøernes produktivitet. Det har jeg gjort ved at gå ind og kortlægge, hvordan man skal komponere musikken, siger hun og uddyber:

– Musikken skal have et tempo på 63,485 slag i minuttet, og akkompagnementet skal bestå af fire fjerdedele, som så ligger sig i kvinter og kvarter fra selve melodien, forklarer Emma Weiss Nielsen.

Den viden gør hende i stand til at ændre de fleste sange, så de kan bruges på anlægget i stalden.

– Formålet er, at landmanden kan tage et hvilken som helst musikstykke og køre det igennem en algoritme. Derved vil den være optimeret, således at det kan øge produktiviteten med 2,3 procent. Men potentialet er større, siger hun.

Emma Weiss Nielsen testede sin metode hos to landmænd.

Den største havde en besætning på 433 malkekøer, og han kunne sagtens se fordele i at spille musik for dyrene.

– Da jeg snakkede med landmanden om det, tog han sin lommeregner frem, og begyndte at regne på det. Han kom faktisk frem til, at han kunne tjene en halv million mere om året. Så blev han glad, griner Emma Weiss Nielsen.

Forskning er fremtiden
Det er ikke, fordi Emma Weiss Nielsen har en særlig interesse i landbrug. Faktisk havde hun ikke stået ansigt til ansigt med en ko, før hun udførte sine forsøg.

Og selvom hun er glad for musik, så er det heller ikke den, der har drevet hele projektet. Det er lysten til at forske.

– Jeg kunne virkelig godt tænke mig at forske videre og leve af at forske. Det er virkelig noget, jeg drømmer om. Og i særdeleshed at kombinere matematikken med fysikken, siger hun.

Men der går lige nogle år.

For Emma Weiss Nielsen skal først lige på HTX i Fredericia efter 9.klasse.

Men herefter er det universitetsvejen, hun vil følge – og skal hun tænke endnu længere, er det Niels Bohr Instituttet, hun drømmer om at komme ind på. Som det ser ud nu.

For meget kan stadig ændre sig. Men ikke selve forskningsdelen, for der er en helt særlig årsag til, at det er spændende.

– Altså forskningen er jo fremtiden, for fremtiden bliver skabt af forskningen, tilføjer Emma Weiss Nielsen selvfølgeligt.