CO2-fri leverandørkæde er i stigende grad et krav fra danske frontløbervirksomheder, som Novo Nordisk, Velux, Ørsted og senest Lundbeck.
Det øger kravene til de små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) og kan true deres eksistens.
– Globale krav til klima- og bæredygtighedsdokumentation udfordrer danske underleverandører, som ikke har styr på deres data og indsatser. Det betyder, at de risikerer at blive hægtet af den globale udvikling, siger Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien i DI, som er en af partnerne i det nye projekt Klimaklar SMV.
Projektet skal hjælpe SMV’erne med at leve op til deres store kunders klimakrav, så de ikke mister dem.
Ud over Dansk Industri er partnerne Industriens Fond, tænketanken Axcelfuture, Global Compact Network Denmark, konsulenthuset Viegand Maagøe og ikke mindst Aalborg Universitet.
– Klimadata kommer fra mange forskellige kilder, og det er i princippet relativt kompliceret at finde og hente de mange data, siger professor Lone Kørnøv, leder af Dansk Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet.
– Vi vil forsøge at binde vores forskningsmæssige metoder og teorier på de konkrete erfaringer, vores partnere har i projektet, for på den måde at få nogle indsigter, der kan være til gavn for alle SMV’er, siger hun videre
Kun få produktionsvirksomheder kender deres klimaaftryk
Kun omkring ti procent af de danske produktionsvirksomheder kender nemlig deres klimaaftryk, ifølge en undersøgelse fra Klimapartnerskab for Produktionsvirksomheder i 2020.
De mangler både data om deres klimaaftryk, viden om klima og bæredygtighed. Og det skyldes ikke modvilje, at de ikke er kommet i mål, ifølge Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark.
– Vi oplever, at virksomhederne gerne vil arbejde med SBTi (Science Based Targets, red.), men at overskuddet i hverdagen er begrænset. Og så må vi ikke glemme, at corona for mange virksomheder har betydet, at al udvikling er sat i stå, siger hun i meddelelsen.
De 50 SMV’er, som er med i projektet, får blandet andet eksperthjælp til at lægge en plan for, hvordan deres virksomheder og ikke mindst deres produkter og services kan blive klimavenlige, lyder det i en pressemeddelelse.
SMV’er skal dokumentere klimaindsats
Men en ting er at leve op til kravene, noget andet er at dokumentere det. Det kan være et problem for mindre leverandører, som Montanas adm. direktør for nylig fortalte i forbindelse med, at virksomheden hjælper dem med det arbejde.
– Det vil være trist, hvis man bliver fravalgt som leverandør, fordi kravene til dokumentation bliver så høje, at kun store organisationer kan leve op til dem. Jeg vil fx nødig vælge nogle andre end de små, lokale leverandører til vores specialopgaver, men fordi de ikke har organisationer bag sig, sender de navne og numre på deres leverandører til os, så tager vi fat i dem, sagde han i interviewet.
En vigtig del af Klimaklar SMV er derfor at gøre virksomhederne i stand til at dokumentere deres klimaindsats, så de data kan indgå i deres kunders klimaregnskab.
Partnerne bag projektet håber, at det vil øge konkurrencekraften blandt SMV’erne både i Danmark og globalt.
– Det er helt afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft, at de proaktivt arbejder med den grønne omstilling og får styr på deres klimaaftryk. Det forventes af kunderne, og de forventninger vil stige i fremtiden, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond i meddelelsen.
De 50 SMV’er i projektet skal i løbet af 2021 udarbejde en klimaplan, og arbejde videre med anbefalinger til klimakommunikation og branding. Det skal gøre dem klar til at få Science Based Targets-certificeringen, som FN står bag i samarbejde med andre internationale organisationer.
LÆS OGSÅ: Store virksomheder skal ikke sende regningen for grøn omstilling videre
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























