Aarhus Universitet vil 17. maj pege på de personer, der skal fyres i forbindelse besparelserne på universitetets klima- og miljøforskning. Netop nu forhandles om frivillige fratrædelser.
Det oplyser dekan Eskild Holm Nielsen fra Aarhus Universitet til Science Report.
– Besparelserne har over de seneste ti år betydet, at området har været underfinansieret, og Aarhus Universitet har måttet tilføre ekstra midler for at kunne opretholde forskningsområderne, som er en del af aftalen med myndighederne. Det går ikke længere, og derfor har vi gennemført en større sparerunde, hvor afskedigelser ulykkeligvis ikke kan undgås, skriver dekan Eskild Holm Nielsen i en mail til Science Report.
Han var i dag vært ved et møde på Risø, hvor han gennemgik konsekvenserne for den grønne omstilling af de årlige to procent besparelser på miljø- og fødevareområdet. Blandt gæsterne var blandt andre Roskildeborgmester Tomas Breddam (S) og folketingsmedlem Mette Gjerskov (S).
Smertegrænsen overskredet
Hvor man på uddannelsesområdet har fjernet omprioriteringsbidraget, så gør besparelsen sig stadig gældende, når det kommer til myndighedsbetjening.
– Smertegrænsen er overskredet. Universitetet har ikke mulighed for at medfinansiere myndighedsaftalerne, hvilket faktisk heller ikke er meningen med de aftaler, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Siden 2009 er bevillingerne til myndighedsområdet faldet med omkring 150 millioner kroner. Nedskæringerne står til at fortsætte de kommende år.
– Vi står overfor en grøn omstilling, som kræver viden, overvågning og dokumentation, hvis det skal lykkes. Derfor giver det mening at standse de årlige nedskæringer på området, så de forskningskompetencer der findes bliver opretholdt og udnyttet, lyder det fra Eskild Holm Nielsen.
Besparelser rammer bredt
Institutterne, der står overfor at skulle spare 34 millioner kroner fra 2022, hører til under fakultet Technical Sciences, som blandt andet rummer Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for husdyrvidenskab. Flere af fakultetets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er disse kontrakter, der siden 2009 har været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reduceret med to procent.
Bevillingen fra Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri falder således fra 348 millioner kroner i 2021 til 322 millioner kroner.
Forsiden lige nu:
DFIR advarer: -Bliver innovation blot et nyt konkurrenceparameter, vil det være en kæmpe selvmål
INNOVATION. Næstformand i DFIR, Mette Birkedal Bruun, frygter, at aftalen vil forstærke konkurrencen mellem universiteterne frem for at styrke samarbejdet. Hvis alle kommer til at løbe efter det samme, kan resultatet blive få vindere og mange tabere – uden at samfundets problemer bliver løst.
Tre år i Boston løftede ambitionsniveauet og sikrede ham drømmekarrieren
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Torben Heick Jensen fik sin egen forskerkarriere gennem et udlandsophold. Nu råder han alle yngre forskere til at komme afsted.
Nyt forskningsprojekt skal gøre kvanteteknologi anvendeligt i sundhedssektoren
BEVILLING. Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udnytte kvantecomputernes fulde potentiale og gøre teknologien lettere at anvende i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Innovationsfonden investerer stort millionbeløb i projektet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
