Der er mange kriterier, der skal være opfyldt, når et universitet kommer på ”The Times Higher Education (THE) Young University Ranking”-listen.
Det er nemlig verdens bedste universiteter, som er 50 år eller yngre, der får en plads her og bliver inddelt efter, hvem der er bedst.
Ikke desto mindre har to danske universiteter igen opnået flotte placeringer på den prestigefyldte verdensliste, som i år indeholder 351 universiteter.
Aalborg Universitet har fået en delt 18. plads, og på det, der hedder 101-150 pladserne, ligger Roskilde Universitet.
Danmark har været repræsenteret siden start
Førstepladsen på ”(THE) Young University Raking”-liste er for andet år i streg Hong Kong University of Science and Technology, som er fra 1991.
The Hong Kong University of Science and Technology, som for andet år i streg har indtaget førstepladsen. Universitetet er kun 27 år gammel, og der går 10.394 studerende, hvoraf 31 % er internationale.
På en anden, tredje og fjerdeplads ligger tre prestigefyldte universiteter fra Schweiz, Singapore og Frankrig, og de fire topuniversiteter har skiftes om pladserne de seneste år.
Danmark har også været med siden listens start i 2012, men her var det Syddansk Universitet, der opnåede en plads sammen med Aalborg Universitet.
Men mens Syddansk Universitet har måtte vige pladsen for Roskilde Universitet i 2017, har Aalborg Universitet bibeholdt den, og faktisk har de aldrig ligget så højt, som i dag.
De har bevæget sig fra en 67. plads i 2012 til en 18. plads i år.
På andenpladsen ligger det schweiziske universitet École Polytechnique Fédérale de Lausanne, som har 10.343 studerende, hvor hele 57 % er internationale.
Universiteterne bliver bedømt efter 13 kriterier
Listen er en slags supplement til den mere officielle ”World University Rankings”-liste, som tæller alle universiteter uanset alder.
”(THE) Young University Rankings”-listen er nemlig kun for de universiteter, der har eksisteret i 50 år eller mindre.
Men begge lister dømmer dog universiteterne ud fra samme 13 kriterier, som de har inddelt i fem kategorier:
- Læring (Læringsmiljøet) – 30 %
- Forskning (volumen, indkom og omdømme) – 30 %
- Citationer (forskningsindflydelse) – 30 %
- Internationalt udsyn (medarbejdere, studerende og forskning) – 7,5 %
- Industriindkomst (vidensdeling) – 2,5 %
Vægten af de forskellige kategorier er dog fordelt anderledes på ”(THE) Young University Rankings”-listen, så omdømme tæller mindre, da universiteterne er yngre.
Forsiden lige nu:
I Norge vil man grundlovssikre den frie forskning. Herhjemme er vores værn ikke stærkere end den politiske og ledelsesmæssige vilje
FORSKNINGSPOLITIK. Norske politikere skal tage stilling til et forslag, der vil sikre den akademiske frihed i forfatningen mod et voksende internationalt pres på fri forskning. Ifølge formand for DM Universitet ligger en grundlovsændring ikke ligefor herhjemme, men han efterspørger en lignende proaktiv tilgang.
ATV-direktør: Den kommende minister arver presserende problemer på forskningsområdet
FORSKNINGSPOLITIK. På trods af politiske fremskridt er centrale problemer i forskningssystemet stadig uforløste. ATV’s direktør Lia Leffland opfordrer den næste regering til at tænke forskning langt tættere sammen med erhverv og samfund.
De grønne forskningsmilliarder skal også gå til humaniora og samfundsvidenskab
DEBAT. Implementeringen af grønne løsninger kan udløse konflikter om byrdefordeling og kulturkampe. Derfor bør en del af de grønne forskningsmidler målrettes viden om adfærd, deltagelse og sammenhængskraft, mener Henrik Tronier, vicedirektør i VELUX FONDEN.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
