Der er mange kriterier, der skal være opfyldt, når et universitet kommer på ”The Times Higher Education (THE) Young University Ranking”-listen.
Det er nemlig verdens bedste universiteter, som er 50 år eller yngre, der får en plads her og bliver inddelt efter, hvem der er bedst.
Ikke desto mindre har to danske universiteter igen opnået flotte placeringer på den prestigefyldte verdensliste, som i år indeholder 351 universiteter.
Aalborg Universitet har fået en delt 18. plads, og på det, der hedder 101-150 pladserne, ligger Roskilde Universitet.
Danmark har været repræsenteret siden start
Førstepladsen på ”(THE) Young University Raking”-liste er for andet år i streg Hong Kong University of Science and Technology, som er fra 1991.
The Hong Kong University of Science and Technology, som for andet år i streg har indtaget førstepladsen. Universitetet er kun 27 år gammel, og der går 10.394 studerende, hvoraf 31 % er internationale.
På en anden, tredje og fjerdeplads ligger tre prestigefyldte universiteter fra Schweiz, Singapore og Frankrig, og de fire topuniversiteter har skiftes om pladserne de seneste år.
Danmark har også været med siden listens start i 2012, men her var det Syddansk Universitet, der opnåede en plads sammen med Aalborg Universitet.
Men mens Syddansk Universitet har måtte vige pladsen for Roskilde Universitet i 2017, har Aalborg Universitet bibeholdt den, og faktisk har de aldrig ligget så højt, som i dag.
De har bevæget sig fra en 67. plads i 2012 til en 18. plads i år.
På andenpladsen ligger det schweiziske universitet École Polytechnique Fédérale de Lausanne, som har 10.343 studerende, hvor hele 57 % er internationale.
Universiteterne bliver bedømt efter 13 kriterier
Listen er en slags supplement til den mere officielle ”World University Rankings”-liste, som tæller alle universiteter uanset alder.
”(THE) Young University Rankings”-listen er nemlig kun for de universiteter, der har eksisteret i 50 år eller mindre.
Men begge lister dømmer dog universiteterne ud fra samme 13 kriterier, som de har inddelt i fem kategorier:
- Læring (Læringsmiljøet) – 30 %
- Forskning (volumen, indkom og omdømme) – 30 %
- Citationer (forskningsindflydelse) – 30 %
- Internationalt udsyn (medarbejdere, studerende og forskning) – 7,5 %
- Industriindkomst (vidensdeling) – 2,5 %
Vægten af de forskellige kategorier er dog fordelt anderledes på ”(THE) Young University Rankings”-listen, så omdømme tæller mindre, da universiteterne er yngre.
Forsiden lige nu:
Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.
Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:
‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.
KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.
Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
