Der er mange kriterier, der skal være opfyldt, når et universitet kommer på ”The Times Higher Education (THE) Young University Ranking”-listen.
Det er nemlig verdens bedste universiteter, som er 50 år eller yngre, der får en plads her og bliver inddelt efter, hvem der er bedst.
Ikke desto mindre har to danske universiteter igen opnået flotte placeringer på den prestigefyldte verdensliste, som i år indeholder 351 universiteter.
Aalborg Universitet har fået en delt 18. plads, og på det, der hedder 101-150 pladserne, ligger Roskilde Universitet.
Danmark har været repræsenteret siden start
Førstepladsen på ”(THE) Young University Raking”-liste er for andet år i streg Hong Kong University of Science and Technology, som er fra 1991.

The Hong Kong University of Science and Technology, som for andet år i streg har indtaget førstepladsen. Universitetet er kun 27 år gammel, og der går 10.394 studerende, hvoraf 31 % er internationale.
På en anden, tredje og fjerdeplads ligger tre prestigefyldte universiteter fra Schweiz, Singapore og Frankrig, og de fire topuniversiteter har skiftes om pladserne de seneste år.
Danmark har også været med siden listens start i 2012, men her var det Syddansk Universitet, der opnåede en plads sammen med Aalborg Universitet.
Men mens Syddansk Universitet har måtte vige pladsen for Roskilde Universitet i 2017, har Aalborg Universitet bibeholdt den, og faktisk har de aldrig ligget så højt, som i dag.
De har bevæget sig fra en 67. plads i 2012 til en 18. plads i år.

På andenpladsen ligger det schweiziske universitet École Polytechnique Fédérale de Lausanne, som har 10.343 studerende, hvor hele 57 % er internationale.
Universiteterne bliver bedømt efter 13 kriterier
Listen er en slags supplement til den mere officielle ”World University Rankings”-liste, som tæller alle universiteter uanset alder.
”(THE) Young University Rankings”-listen er nemlig kun for de universiteter, der har eksisteret i 50 år eller mindre.
Men begge lister dømmer dog universiteterne ud fra samme 13 kriterier, som de har inddelt i fem kategorier:
- Læring (Læringsmiljøet) – 30 %
- Forskning (volumen, indkom og omdømme) – 30 %
- Citationer (forskningsindflydelse) – 30 %
- Internationalt udsyn (medarbejdere, studerende og forskning) – 7,5 %
- Industriindkomst (vidensdeling) – 2,5 %
Vægten af de forskellige kategorier er dog fordelt anderledes på ”(THE) Young University Rankings”-listen, så omdømme tæller mindre, da universiteterne er yngre.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.