Ahlers vil have mere nyt blod ind på universiteterne

– Vi bliver kun dygtige, hvis vi hele tiden får folk ind udefra, som udfordrer den måde, vi tænker på. Det tror jeg ikke, man får, hvis 70 procent af stillingerne bliver besat indefra, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Karriereperspektiverne på de danske universiteter er ikke noget at råbe hurra for.

I gennemsnit bliver 7 ud af 10 adjunkter, lektorer og professorer rekrutteret internt, og havde altså en forudgående ansættelse på det samme universitet. Oveni det skal man lægge, at der til mange stillinger kun er én kvalificeret ansøger, og at antallet af kvalificerede ansøgere til et stillingsopslag falder, jo højere op ad karrierestigen, man kommer.

Det viser en analyse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).

Samtidig er karrierevejen fra postdoc til professor blevet alt for langvarig, da forskere først har mulighed for at blive professorer, men også lektorer, meget sent i karrieren, pointerer Videnskabernes Selskab, der tidligere på ugen havde karriereudviklingen til debat på sit forskningspolitiske årsmøde.

Derfor anbefaler Videnskabernes Selskab, at karrierevejene på universiteterne bliver mere effektive og attraktive. Men dén opgave, må forskersamfundet selv finde en løsning på, mener den ansvarlige minister på området.

– Her sparker I altså en åben dør ind, i hvert fald hos mig. Men lidt frækt, kunne man måske spørge; er døren åben hos jer? Hvad tænker I om den udvikling? Det er jo et problem, det jo et kæmpe problem. Og det er jeres ansvar at få vendt den udvikling, lød det fra forskningsministeren.

“Det er jeres ansvar”

Tommy Ahlers, der nu har været forskningsminister i knap et år, mener ikke, at han har den nødvendige viden og indsigt i de danske forskningsmiljøer til, at han kan vende udviklingen.

– Så I ønsker ikke, at jeg eller vi som politikere gør det. Det er jeres ansvar. Det skal I finde nogle løsninger på. Og kom gerne til mig, hvis det er noget, vi kan være med til, men det skal starte hos jer, siger Tommy Ahlers.

Hans opfordring om at ty til handling skal ikke ses som en trussel om, ”at ellers vil vi lovgive på området”, pointerer ministeren, men at han frygter for konsekvenserne af, at så mange stillinger besættes inden for egne rækker.

– Så tror jeg ikke, at vi bliver udfordret eller dygtige nok. Diversitet handler ikke kun om køn, men også om holdninger, og hvor man kommer fra kulturelt. Det er dét, vi gerne vil have ind, siger ministeren.

At udviklingen ikke er en politisk opgave at løse, er professor Ole Wæver, medlem af Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab, ikke enig i, da den er en konsekvens af de politiske prioriteringer, der har været i årenes løb:

– Udviklingen er et produkt af den type finansiering, vi får, siger Ole Wæver, som uddyber:

– Hvis man havde fundet de her sammenhænge for 30 år siden, så ville det have været fordi, vi sad i vores små, kedelige og lukkede miljøer og ansatte vores egne. Men når vi får et tilsvarende tal i dag, handler det formodentlig meget om, at mere og mere er ad hoc-projektstyret, siger han.

Tilbage til brede opslag

Men hvad kan universiteterne gøre, med de kort de har på hånden? De kan blive bedre til at ansætte de rigtige forskere, fordi det er i sidste ende, den vigtigste opgave for universiteter.

Det mener den nye formand for Danmarks Grundforskningsfond, Jens Nørskov:

– Det allervigtigste, en universitetsledelse overhovedet gør, er, efter min mening, at vælge de rigtige personer at ansætte. Det er dét, der tegner biksen hele vejen frem og afgør, hvilke bevillinger, du får, siger professoren, der fortsætter;

– Det er et ansvar, som jeg synes, universitetet i endnu højere grad skal påtage sig. Det skal ikke være Sapere Aude (et forskningsleder-program under Danmarks Frie Forskningsfond, red.), der bestemmer, hvem I ansætter som adjunkt. Det er faktisk jer, der afgør det. Det er meget vigtigt, at vi holder fast i det.

Professor Jens Nørskov. Foto: Lars Svankjær

Han bakkes op af professor Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab:

– Jeg er så 100 procent enig med Jens; det vigtigste, vi gør på universiteterne, det er at få de rigtige folk, siger han.

Og præsidenten giver samtidig ministeren helt ret i, at ”det er et kæmpe problem”, at der ofte kun er 1-2 ansøgere til et stillingsopslag på universiteterne.

– Da jeg startede i fysik, søgte man ’en fysiker’, og så kom der 100 ansøgere, også en masse fra udlandet. Folk følte, de kunne søge. Nu er opslagene så detaljeret, at der kun er nogle få, der søger. Vi skal tilbage til at lave meget brede opslag, og jeg håber, at fondene vil være med. Det, mener jeg, er helt afgørende.

– Jeg er helt enig med Mogens, lyder det så prompte fra Carlsbergfondets formand;

– Men det er ikke fondene, der skal styre det. Det er universiteterne, der skal lave de brede opslag, siger Flemming Besenbacher, imens Mogens Høgh Jensen erklærer sig enig.

Årsmødet i Videnskabernes Selskab blev afholdt i tirsdag den 19. marts i centrum af København.

Temaet for årsmødet var fri forskning, ”fordi den både udgør fundamentet for samfundets uddannelsesniveau og for den øvrige mere anvendelsesorienterede forskning i Danmark”, som selskabet formulerer det.

Forud for mødet har Videnskabernes Selskab udgivet en hvidbog med fire konkrete anbefalinger til at imødekommende udfordringer for den frie forskning.

Videnskabernes Selskab ”fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet”, lyder det i selskabet formålsbeskrivelse.