Health-fakultetet på Aarhus Universitet ønsker at styrke samarbejde med erhvervslivet.
Det skal Director hos Lundbeck Karina Fog og Project Vice President i Novo Nordisk Marie Lindegaard hjælpe med fra d. 1. september 2019 og tre år frem.
Det er ledelsen, der ser frem til at modtage sparring og rådgivning af de to eksterne rådgivere, men de skal også inddrages i forskning og udvikling af undervisning.
Begge kvinder har baggrund i forskningsverdenen selv, og prodekan for talent og eksterne relationer, Lise Wogensen Bach, ser særligt frem til at få deres input til, hvordan båndet til life science-industrien kan styrkes.
– Marie Lindegaard og Karina Fog har begge omfattende erfaring som forskere og ledere i det private erhvervsliv. Og de ved om nogen, hvordan man omsætter forskning til praksis og knytter de to verdener tættere sammen,” siger Lise Wogensen Bach.
Fra forskningsidé til karrierevej
Marie Lindegaard fra Novo Nordisk har tidligere samarbejde med AU i forbindelse med en workshop, som hun lavede for de studerende på fakultetet.

Project Vice President i Novo Nordisk, Marie Lindegaard, anerkender universitetet for at række ud og tage initiativ til samarbejde, skriver de i en pressemeddelelse. Foto: Privat.
Her fandt hun ud af, hvad de studerende har brug for af viden og hjælp til, så de i højere grad kan gøre deres forskning til en karrierevej.
Hun håber derfor, at workshoppen kan blive en mere fast del af det forskningsrettede talentforløb – og generelt ser hun det nye samarbejde som rigtig værdifuldt.
– Samarbejde er vigtigt, og det vil jeg gerne bidrage til ved f.eks. at være bindeled og dele mit netværk. Jeg tror på, at gensidig respekt og forståelse for hinandens verdener er nøglen til at udvikle en ambitiøs erhvervsstrategi for fakultetet og kan bidrage til en fortsat stærk life science-sektor i Danmark, siger Marie Lindegaard.
Karina Fog fra Lundbeck har samarbejdet med fakultetet i mange år, og hun er enig i, at samarbejdet kan skabe meget positivt for både universitetet og erhvervslivet.

Director hos Lundbeck Karina Fog har samarbejdet med forskere fra Health på AU i mange år. Selv forsker hun også i behandling af Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Foto: Privat.
Og helt personligt ser hun frem til at bidrage til sunde diskussioner og arbejde med forskere og studerende, som brænder for deres projekter.
– Hos Lundbeck har jeg i mange år haft det som en del af mit job at tale med biotekfirmaer om deres forskning med henblik på potentielt samarbejde. Så jeg kan bl.a. hjælpe forskerne på Health med at vurdere, om deres forskning har potentiale – f.eks. om en idé kan udvikles til et lægemiddel, siger Karina Fog.
AU ønsker i fremtiden endnu flere eksterne rådgivere fra erhvervslivet, der kan agere bindeled mellem fakultet og life science-industrien.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























