Abekopper blev en af de helt store buzzwords i 2022, som også blev året, hvor forskere og virksomheder blev heltene, der fik vaccinerne til at vælte frem. Men hvad fyldte mest for forskningens virksomheder i året det gik, og hvad er der i vente?
Science Report har søgt svar hos den bioteknologiske lægemiddelvirksomhed Bavarian Nordics.
Rolf Sass Sørensen, VC for investor relations & communications i Bavarian Nordics, giver en status på 2022 og ser frem mod, hvad der lurer, når vi hopper ind i 2023.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner.
Selskabet er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod mpox. Vaccinen er desuden godkendt i Canada og Europa.
Deres kommercielle produktportefølje består af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i deres virale vaccineplatform, MVA-BN, har de udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter.
Bavarian Nordic er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations covid-19 vaccine.
Kilde: Bavarian Nordic.
Hvad er jeres største forskningsresultater i 2022?
Det er kun sket ganske få gange i verdenshistorien, og derfor ringer lande til os.
Rolf Sass Sørensen, VP Investor Relations & Communications i Bavarian Nordics
-Vores forskning i abekopper går nogle år tilbage, men det kommercielle gennembrud for vores abekoppervaccine vælger jeg alligevel som vores største resultat – vi er det eneste selskab i verden med en godkendt vaccine til abekopper. Abekopper er en farlig sygdom med en dødelighed på op til 10 procent, til sammenligning har covid-19 en dødelighed på omkring 0,3-1 procent, så abekopper er meget værre.
Læs også: Dansk forskningsvirksomhed lander milliard-aftale med Canada
-Den er endemisk i Afrika, og i år kom den også til England, hvorfra den spredte sig til alle lande i Europa, USA, Canada, Sydamerika, Mellemøsten og Asien. I alt har det i år spredt sig til 115 lande – mange tusinde er blevet smittet med sygdommen.
– I WHO og USA har man lavet en nødretstilstand overfor sygdommen. Det er kun sket ganske få gange i verdenshistorien, og derfor ringer lande til os. Jeg har talt med sundhedsministre fra hele verden, der ringer i panik og beder om doser. Så det er et kæmpe gennembrud for vores vaccine, og det har også ført til, Time Magazine har udråbt vaccinen som en af årets største opfindelser inden for sundhed, ligesom monkeypox er blevet et af verdens fem mest googlede ord i 2022.
Hvad er jeres største forskningsprojekter i 2023?
– Det er vores to fase 3 -projekter. Det har vi aldrig haft før på samme tid, og resultaterne fra projekterne kommer begge til næste år. Det ene projekt handler om den første danske covid-19 vaccine. Projektet er støttet af den danske stat og har rødder på Københavns Universitet. Vi har så købt og videreudviklet de kliniske faser.
Den største udfordring bliver at håndtere vores høje vækst.
Rolf Sass Sørensen, VP Investor Relations & Communications i Bavarian Nordics
– Vi tror på, at den kan noget andet end de eksisterende covid-19 vacciner. Den beskytter mod alle varianter, og skal der for ikke laves om, og så forventes den også at have en holdbarhed og effekt på et år. En af de store minusser ved de eksisterende vacciner er, at de kun beskytter i 4-6 måneder.
Læs også: Manden med den største magt vil ikke være en elitær solomagt
– Det andet fase 3 -projekt handler om RSV-virus. Denne vaccine forventes at have blockbuster-potentiale, og her konkurrere vi mod Pfizer og GSK, og hvis den vaccine bliver godkendt, kan vi potentielt få adgang til et milliard kroner-marked. Det ville være fantastisk for en lille virksomhed som vores – altså sammenlignet med konkurrenterne.
Hvad er den/de største og sværeste udfordringer frem mod 2030?
-Den største udfordring bliver at håndtere vores høje vækst og ambitionen om at blive et af verdens største rendyrkede vaccineselskaber i 2025. Vores omsætning skal syvdobles frem mod 2025, og det vil kræve en markant forøgelse af vores omsætning og vores overskud. Der skal produceres rigtig mange flere vaccinedoser.
-Vi har investeret milliarder i udvidet produktion og eksterne samarbejder, derfor har vi en stor produktionskapacitet, men den skal jo også udfoldes, og det bliver vores største udfordring.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.