BioInnovation Institute (BII) er bedst kendt for at være Novo Nordisk Fondens innovationsinitiativ og inkubator, som startup- og spinout-virksomheder ansøger om at blive en del. Her får de økonomisk støtte og netværksmuligheder til at modne deres virksomheder til markedet.
Men i BII’s nye projekt “BII Faculty” går de et skridt tilbage.
Her er ambition i stedet at bringe tidlige innovationsprojekter fra universiteterne hurtigere til markedet i form af f.eks. nye produkter, og det første samarbejde er nu indgået med Danmarks Tekniske Universitetet (DTU).
Projektet er målrettet internationale og nationale topforskere, der får mulighed for at etablere et forskningsteam hos BioInnovation Institute.
– Tanken er, at vi vælger udviklingsprojekter, som er lidt tidligere i processen og mere risikobetonede, og som har mulighed for at spinne ud til stærke, selvstændige virksomheder. Vi er særligt på udkig efter nogen indenfor platformsteknologi, siger CEO i BioInnovation Institute, Jens Nielsen.
Idéen er, at forskerteamet bliver trukket ud fra DTU og over på BII, hvor det bliver bygget op, og her får de optagne universitetsprojekter seks mio. kr. om året over en treårig periode til at bygge en virksomhed op.
– Patentrettighederne på forskningen tilhører fortsat DTU, men forskningsprojektet skal trækkes ud fra det akademiske miljø, så det kan få et mere kommercielt fokus. Vi opsætter nemlig milepæle i deres forretningsudvikling, som de skal opnå, og det er et helt andet miljø end det akademiske, siger Jens Nielsen.
De to første projekter hos DTU er allerede fundet, som har de anerkendte professorer Morten Sommer og Jay Keasling i spidsen
Vi kan modne vores teknologi hurtigere
Det første innovationsprojekt, som DTU og BII har indgået aftale om, har professor Jay Keasing ansvaret for. Han har både tilknytning til DTU og Berkley University i Californien, og så arbejder han med et projekt, der taler direkte ned i BII’s overordnede målsætninger.
Han vil nemlig nedsætte en arbejdsgruppe, som vil øge produktionen af naturligt forekommende organiske stoffer, der f.eks. kan findes i planter, og som kan anvendes til et utal af ting – herunder i medicinske behandlinger og fødevareprodukter.
Det andet forskningsprojekt med professor Morten Sommer i spidsen har fokus på opdagelsen af sammenhængen mellem bakterierne i menneskets tarmflora og indvirkning på psykiske sygdomme, som f.eks. depression og angst.
Begge projekter viser stort potentiale, og professor Morten Sommer er begejstret for samarbejdet, som giver dem mulighed for at modne deres teknologi mod markedet langt hurtigere.
– Det nye innovationssamarbejde mellem DTU og BII giver os mulighed for at nedsætte et team med en meget stærk industriekspertise på et meget tidligt udviklingsstadie. Det giver os mulighed for at modne vores teknologi mod markedet hurtigere, end vi ellers vil kunne inden for universitetsverdenen i dag, hvor fokus primært er på forskningen. Vi ser det derfor som en unik mulighed for os, og vi forventer at forkorte vejen til markedet betydeligt, siger Morten Sommer.
Der skal være klart udviklingspotentiale
Det er kun projekter med anerkendte topforskere fra både ind- og udland, som BII gerne vil danne samarbejde med. Det skyldes både, at de gerne ser, at personen i spidsen for projektet har erfaring med at starte virksomhed, men det mindsker også risikoen.
– Vi henvender os til topforskere, fordi vi for det første gerne vil se udvikling, som er baseret på solid forskning. Desuden har også vi valgt personer, som har startet virksomhed før og har den fornødne erfaring. Begge dele hænger sammen med, at tiltaget er nyt, så vi vil også gerne risikodække og vælge nogen, der ved, hvad det drejer sig om, siger Jens Nielsen og tilføjer:
– Men får BII Faculty succes, vil vi også være mere risikobetonede og dermed vælge yngre forskere.
Derfor er kriterierne for optagelse også, at det er topforskning, hvor BII kan se et klart udviklingspotentiale og stærke chancer for, at der kan etableres et firma indenfor en kort årrække.
– Det skal være et projekt, der er baseret på topforskning, som er gennemført af en stærk forskningsgruppe. Desuden skal vi se, at der er rimelig mulighed for at etablere et firma inden for de tre år, hvor de er her. Og så ser vi også på deres teknologiplatform i et lidt bredere perspektiv i forhold til at kunne bygge solide virksomheder på sigt, siger Jens Nielsen.
Tanken bag er filantropisk
Innovationssamarbejdet med DTU er ikke det eneste, som BII har i tankerne, og de håber på at kunne samarbejde med alle universiteterne i Danmark. Men det tager tid, og det er en kompliceret proces at opbygge et samarbejde.
BII satser dog på at optage fem til seks projekter i 2020, og de har fået 73 mio. kr. tildelt af Novo Nordisk Fonden til at opstarte det. BII forventer dog ikke at tjene pengene ind igen.
– Vi får ikke noget økonomisk ud af det, men det er heller ikke vores mandat. Det er filantropisk, og det er et instrument, som er med til at støtte entreprenørskab yderligere i Danmark. Så med BII Faculty håber vi, at vi kan være med til at accelerere det projekt.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























