To helt nye støtteprogrammer skal gøre det bedre for forskere og startups at søge funding i Det Europæiske Innvationsråd, EIC, skriver DTU.
EIC Accelerator og EIC Pathfinder hedder programmerne, og de er en del af EIC, som giver bevillinger på op mod 112 mio. kr. pr. projekt. De skal bidrage til at flere forskningsidéer på deeptech-området bliver til markedsskabende platforme.
For at skabe opmærksomhed om programmerne, fortælle om mulighederne og ansøgningsprocessen lægger EU’s forskningskommissær Carlos Moedas et besøg forbi flere europæiske universiteter.
Roadshowet blev skudt i gang på DTU d. 6. juni.
”Jeg tror virkelig på, at vi kommer til at gøre en forskel med det Europæiske Innovationsråd. Vi har en stor udfordring i Europa med at finde risikovillig kapital, så vores iværksættere kan omsætte innovative ideer til markedet. Det leverer vi nu en løsning på med de nye støtteprogrammer, EIC Pathfinder og EIC Accelerator. De skal hjælpe fremtidige forskere og start-ups med at teknologiudvikle, samt etablere og skalere sig på det europæiske marked,” siger Carlos Moedas.
Program managers skal finde gennembrud
Det er særligt iværksættere og forskere indenfor deeptech-området, som får bedre muligheder for i højere grad at udvikle deres projekter.
Det sker i et samarbejde med en såkaldt ”program manager”, der arbejder tæt sammen med menneskerne i både forsknings- og innovationsmiljøet, hvor de forsøger at spotte gennembrydende teknologi, der kan ramme markedet.
Idéen er lånt direkte fra USA, hvor man har anvendt ”program managers” i længere tid, og her har de stor succes.
Research Director på Massachusetts Institute of Technology, Lars Frølund, var med til DTU’s arrangement, hvor han gav sit perspektiv på de nye støtteordninger, og han er positiv, da det styrker konkurrenceevnen.
”Disse program managers stiller store krav til de teams og projekter, de finansierer. EIC får sine egne EIC-program managers, og jeg har store forventninger til denne hands-on tilgang,” siger Lars Frølund til DTU.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























