CBS-forskere glemmer at fortælle, hvor pengene kommer fra

Det halter med at vise, hvem der har betalt for ens forskning, afslører nylig gennemgang af publikationer fra to forskningscentre på CBS lavet af Magisterbladet.

Helt konkret har Magisterbladet kigget på 50 publikationer fra Center for Corporate Governance og Pension Research Center, som blandt andre Finans Danmark, Danske Bank, Carnegie Asset Management og en liste af andre pensionsselskaber finansierer.

Enkelte publikationer fik først tildelt ekstern finansiering efter udgivelse, men kun i tre eksemplarer fremgik det, at virksomheder og lobbyorganisationer på den eller anden måde havde været med til at betale deres forskning – og i det ene tilfælde nævner forskeren kun en del af finansieringskilden.

PROFESSOR EFTERLYSER MERE SELVJUSTITS BLANDT FORSKERE

De danske regler for ansvarlig forskningspraksis foreskriver ellers, at forskningsresultater skal publiceres på en gennemsigtig måde, hvilket blandt andet betyder, at man skal oplyse om forhold, der kan påvirke ens forskning; altså den slags, der for eksempel kan opstå ved privat betaling.

I følge Magisterblandet behandler de undersøgte forskningspublikationer alle emner, der direkte varetager finansieringskildens interesser, uden at det tydeligt fremgår, hvilken pengepung der har muliggjort forskningen.

Øget fokus på interessekonflikter og troværdighedsproblemer
I takt med, at stadigt mere forskning finansieres af virksomheder og lobbyorganisationer, har der også den senere tid været debat om, hvordan man fortsat sikrer forskningens troværdighed og tydeliggør potentielle interessekonflikter.

Også i efteråret så vi diskussionen blusse op, da CBS-professoren Steen Thomsen i en kronik i Børsen forsvarede Danske Bank i den verserende hvidvaskningssag– uden samtidig at fortælle, at hans eget forskningscenter modtager støtte fra Danske Bank.

Da sagen var på sit højeste i efteråret, talte Science Report med professor emeritus, Heine Andersen, der netop understregede vigtigheden af, at offentligheden kan have tillid til forskerne og til de forskningsresultater, der bliver lagt frem:

– Forskning og videnskab skal i sidste ende være en garant for, hvad der er sandt og falskt i et oplyst samfund som vores. Er der tvivl, så læner man sig op ad forskningen, og ofte vil det være forskere, der får det sidste ord. Derfor skal man kunne stole på det, forskere siger – og derfor spiller eventuelle interessekonflikter også en stor rolle, forklarede Heine Andersen dengang.

Forskeren efterlyser en større grad af åbenhed og villighed fra de nærmeste forskerkollegaer til at give offentlig kritik, når der opstår sager – og så appellerer han ikke mindst til selvjustits og efterkritik blandt forskerne selv.

Anledning til at se reglerne efter i sømmene
Og det øgede fokus på troværdigheden og de konkrete sager fra CBS kan komme til at sætte et endnu større aftryk på de regler, der gælder på området, og som snart skal revurderes:

– Det er klart, at de her tilfælde giver os en anledning til at overveje, om vi har været specifikke nok i de krav, vi stiller til afgivning af finansieringskilder”, siger Lone Kock, professor emeritus ved Københavns Universitet og medforfatter til regelsættet for ansvarlig forskningspraksis til Magisterbladet.

Efter Magisterbladets henvendelse har CBS skærpet over for ledelserne for de to forskningscentre, at eksterne finansieringskilder skal omtales i en fodnote i videnskabelige publikationer.