Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Samfund

CBS overvejer at lægge forskere i strammere tøjler

CBS vil genbesøge kommunikation efter kritik af forsker. Sagen åbner to år gammelt sår

Foto: Copenhagen Business School.

CBS vil undgå kasketforvirring hos deres forskere, når de udtaler sig i pressen. Derfor vil man nu genbesøge sine principper for god praksis i forskningskommunikation og forskeres deltagelse i den offentlige debat. Det fortæller forskningsdekan Søren Hvidkjær:

– Især er der behov for at vi bliver mere transparente for at undgå tvivl om interessekonflikter, påpeger Søren Hvidkjær til Magisterbladet.

Udtalelsen kommer efter at en af universitetets professorer, Steen Thomsen, er havnet i et større stormvejr, fordi han udtalte sig positivt om Danske Bank mens hvidvask sagen fyldte det meste af mediebilledet.

Det har fået flere til at kritisere Steen Thomsen for ikke at nævne, at han ud over at være professor også er bestyrelsesformand i Center for Corporate Governance (CCG), som har modtaget millioner fra banken til et fireårigt forskningsprojekt, og har stået for masterclasses i samarbejde med Ole Andersen, der foruden at være adjungeret professor på CCG er bestyrelsesformand i Danske Bank.

Med andre ord har Steen Thomsen ret tætte forbindelser til Danske Bank.

Så da han skrev en kronik i Børsen, der blev bragt under overskriften “Sæt Danske Bank fri af gabestokken” og bl.a. kaldte dækningen af hvidvask sagen for “noget af det mest ensidige i danske erhvervshistorie” faldt det flere for brystet.

Blandt andet mente professor emeritus Heine Andersen og jura-professor på SDU, Steen Schaumburg-Müller, at de mange sammenfald af interesser hos Steen Thomsen efterlader CBS med et troværdighedsproblem, som i værste fald kan rejse tvivl om forskerens habilitet:

– Steen Thomsen må mene og skrive, lige hvad han vil, men ikke i sin egenskab af CBS-professor. I kronikken går han langt ud over, hvad han som offentligt betalt forsker bør, sagde Heine Andersen til Magisterbladet.

Hovedpersonen selv er dog ikke enig i kritikken. Han mener fortsat der var god grund til at argumentere for ikke at lade sig rive med af en folkestemning, som han gjorde i kronikken i Børsen. Alligevel får forløbet ham til at konkludere, at han fremover skal være mere forsigtig når han udtaler sig i pressen:

– Jeg lytter naturligvis, og jeg vil fremover være mere forsigtig med, hvordan jeg udtaler mig, skriver Steen Thomsen i en mail.

Uheldig historik

Sagen skal ses i sammenhæng med at CBS for snart to år siden, i efteråret 2016, havnede i et endnu større mediestormvejr på grund af en rapport, som universitet havde lavet for organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Rapporten blev beskyldt for citatfusk, selektion af data og for at være et partsindlæg for Bæredygtigt Landbrug i forskningsforklædning.

Sagen kom frem efter at DR Nyheder havde fået aktindsigt i en omfattende korrespondance mellem bestillerne og de udøvende forskere hos CBS. Det fik bl.a. lektor Alex Dubgaard, der forsker i miljø- og klimaøkonomi med relation til landbruget på Københavns Universitet, til at sige:

– Med det, der er blevet dokumenteret i korrespondancen, så er der ikke længere tale om uvildig forskning. Så fremgår det som et partsindlæg, der ønsker at fremme et bestemt politisk program, til DR Nyheder.

Sagen endte med at hele rapporten blev skrinlagt og aldrig offentliggjort.

– Projektet kommer ikke i mål, og vi trækker stikket efter gentagne udsættelser, sagde daværende forskningsdekan på CBS Peter Møllgaard i december 2016 til Ritzau:

-En faglig styregruppe har ikke i enighed kunnet godkende udkastet til den endelige rapport. Gruppen har særligt været kritisk over for metode og beregninger. Det betyder, at projektet er slut.

Det er den historik der gør, at de nok er ekstra varsomme med deres forskeres udtalelser i det offentlige rum på CBS.

På CBS tager man da også den nylige kritik af Steen Thomsen alvorligt, og forskningsdekan Søren Hvidkjær vil tage sagen op med Akademisk Råd:

– Jeg noterer mig, at Akademisk Råds næstformand på CBS mener, at kronikken holder sig inden for god skik, mens professor Schaumburg-Müller ikke er enig heri. På grund af den tvivl vil jeg inddrage den konkrete case i diskussioner med rådet, siger Søren Hvidkjær.

Forsiden lige nu:

Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi

FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.

Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation

DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading