Hvad har forskere og studerende brug for at vide om god forskningspraksis?
Det skal Københavns Universitet finde ud af i et stort europæisk projekt ved navn ”Integrity”. Senere skal de også være med til at udvikle undervisningsværktøjer, som skal bruges i flere europæiske lande til netop at lære studerende og forskere om ansvarlig studie- og forskningspraksis.
Stigende pres på den enkelte forsker og øgede krav til antallet af publiceringer kan friste flere til at gå på kompromis med kvalitet og troværdighed i deres forskning. Det mener professor Peter Sandøe, som skal lede forskningsprojektet fra dansk side. Det skal det nye projekt være med til at lave om på.
– Universiteterne ender med at lave dårlig forskning og undergrave tilliden til sig selv som institution. Dét, at folk har tillid til forskerne, er meget fundamentalt for et universitet, siger Peter Sandøe til KU.dk.
Læs også: ”Sloppy science kan skade videnskabens integritet”
De unge skal inddrages
Det er ikke kun de erfarne forskere, der skal lære. ”Integrity”-projektet henvender sig også særligt til de studerende på både gymnasier og universiteter, så de får lært god praksis tidligt.
– Vi ved, at mange studerende har udfordringer med at navigere i, hvad der er god praksis, når de laver opgaver på studiet. Mange ved faktisk ikke, hvad det vil sige at plagiere. De tror, f.eks. det er helt okay bare at finde en tekst på nettet og så skrive den om, siger Peter Sandøe.
Projektets første opgave er derfor at finde ud af, hvad de studerende i dag ser som god og dårlig studie- og forskningspraksis, så man kan finde frem til, hvad de mangler af forståelse og værktøjer.
Den viden skal de så bruge til at udvikle de forskellige undervisningsværktøjer, som de ni lande, der er en del af EU-projektet, kan bruge.
Læs også: ”Vil den nye lov om videnskabelig uredelighed virke?”
Ikke tilfældigt, at Danmark står i spidsen
Det er ikke første gang, at Københavns Universitet arbejder på at sætte gode rammer i forskningsmiljøet. De seneste otte år har de haft særligt fokus på de ph.d.- og bachelorstuderende.
– Penkowa-sagen gjorde, at vi for otte år siden tog en række initiativer for at fremme god forskningspraksis på Københavns Universitet. Derfor har vi nok et forspring på viden og kompetencer i forhold til mange andre EU-lande, og vi kan påtage os en central rolle i arbejdet, siger Peter Sandøe.
”Integrity”-projektet har fået bevilliget knap 18 mio. kr. Pengene kommer fra Horizon 2020-programmet, som er et af verdens største programmer for innovation og forskning, hvor f.eks. virksomheder og universiteter kan søge bevilling til projekter.
Det danske ”Integrity”-hold består af fire forskere: Lektor Mikkel Willum Johansen, adjunkt Mads Paludan Goddiksen, lektor Thomas Bøker Lund og professor Peter Sandøe. Alle fra Københavns Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























