Når unge mænd og kvinder skal aftjene deres værnepligt, kan de fremover vælge samtidig at tilegne IT-kompetencer. Forsvaret har nemlig oprettet en helt ny cyperværnepligtsuddannelse.
Det betyder, at rekrutterne både trænes i militære færdigheder, men også specialiserer sig i cypersikkerhed med fokus på at forudse og bekæmpe trusler på nettet.
Uddannelsen har man fra Forsvarets side valgt at oprette, da de ser et stigende behov for at kunne beskytte landet mod f.eks. hacking og cyperangreb, der vil være kritisk hele infrastrukturen i Danmark, og som kommer som følge af en fortsat voksende digitalisering i verden.
– Vi er i Danmark et højt digitaliseret samfund, og Forsvaret er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at vi kan forsvare os på den moderne kampplads, hvor Forsvarets højteknologiske systemer og materiel er udsat for trusler. Der er cyberværnepligten ét af de redskaber, vi kan tage i brug for at blive bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Fysisk og mental udvikling
Den nye værnepligt strækker sig over ti måneder, og de første 11 rekrutter er allerede startet i Hæren hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia, og fem er startet i Flyvevåbnet på Flyvestation Karup.
Men udover at have fokus på at udvikle rekrutterne foran computerskærmen bliver de stadig oplært og trænet i grundlæggende militære færdigheder, som skal styrke dem fysisk og mentalt.
– Gennem de mange øvelser, som vi stiller de unge overfor i løbet af uddannelsen, lærer vi dem at arbejde under pres og træffe hurtige beslutninger. Vi lærer dem også at blive gode til at samarbejde og finde ud af, hvad deres kompetencer er, og hvordan andre kan komplementere dem, siger chef for uddannelsessektionen ved Føringsstøtteregimentet, Torben Nygaard og uddyber;
– Det betyder, at de kommer til at bruge mange sider af sig selv og får en masse nye kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet.
Supplering til senere uddannelse
Kasper er en af de rekrutter, som netop er startet på den nye uddannelse. Han har valgt den, da han i forvejen har en drøm om at arbejde med IT-sikkerhed, og derfor giver den specialiserede værnepligt ham mulighed for langt tidligere at tilegne sig kompetencerne.
– Jeg har altid vidst, at jeg ville ind på værnepligtsuddannelsen, og så var min plan at læse en IT-uddannelse bagefter. Derfor er det fedt, at jeg nu kan kombinere de to ting. Samtidig håber jeg at få noget disciplin og udvikle mig personligt. Jeg tror, at jeg får rykket en masse grænser herinde, og så glæder jeg mig til at opleve fællesskabet og lære at finde løsninger sammen, siger Kasper.
Også Patrick, der er startet på cyperværnepligten i Fredericia, så uddannelsen som en oplagt mulighed for at kombinere hans lyst til at udfordre sig selv fysisk og blive en del af et større fællesskab med hans i forvejen store passion for IT.
– Jeg glæder mig til at forstå og finde ud af, hvad der foregår bag teknologien – og til at få et større indblik i hele IT-verdenen. Jeg har altid interesseret mig for IT, og da muligheden kom for at søge ind på cyberværnepligtsuddannelsen, var jeg derfor ikke i tvivl om, at det var noget for mig, siger Patrick.
Cyperværnepligtsuddannelsen kører som forsøgsordning over de næste tre år, og er et af flere initiativer i Forsvaret for at styrke cyberbeskyttelsen af Forsvarets taktiske kapaciteter.
Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer, og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.
Kilde: Forsvarsministeriet
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























