Den danske økonomi kan vokse med 35 mia. kr. årligt frem mod 2030, hvis vi investerer langt mere målrettet i kunstig intelligens og skaber endnu mere forskning i teknologien.
Det er en af konklusionerne i “An AI Nation?”-rapporten, som Innovationsfonden og konsulentvirksomheden McKinsey & Co. netop har udgivet.
Udover en voksende økonomi kan kunstig intelligens også indbringe samfundet yderligere ni mia. kr. årligt til velfærd og offentlig service. Og så kan teknologien spille en helt central rolle i løsningen på klimakrisen.
– Kunstig intelligens er allerede en integreret del af vores liv og vores samfund. På globalt plan investeres der uanede summer i teknologien. I Danmark har vi allerede nogle styrkepositioner inden for kunstig intelligens, der giver os forudsætningen for at blive en del af det globale førerfelt. Men det kræver en meget ambitiøs og langsigtet indsats, siger Innovationsfondens konstituerede direktør, Tore Duvold, og fortsætter:
– Til gengæld er de potentielle økonomiske gevinster enorme – både for samfundet, den fælles velfærd og vores daglige liv, siger han.
Flere indsatser skal til for at øge vores position
Det er på grund af den øgede produktivitet ved hjælp af kunstig intelligens, at Danmark kan høste så stor en økonomisk gevinst hvert eneste år.
Men det kræver flere essentielle tiltag, hvis vi skal nå op på de 35 mia. kr.
Rapporten konkluderer nemlig, at der skal investeres langt mere i forskning i kunstig intelligens fra både statens og det privates side – og så skal erhvervslivet i højere grad udnytte de muligheder kunstig intelligens skaber – og tilpasse sig dem.
Men der skal også hentes udenlandsk talent. Og så skal arbejdsstyrken i Danmark opkvalificeres, da man ellers risikerer stor mangel i fremtiden.
Faktisk konkluderes det i rapporten, at vi kommer til at mangle 80.000 medarbejdere med de rette kompetencer i fremtiden – og allerede nu råber arbejdsmarkedet efter mere talent på området.
– Vi er alle enige om, at Danmark skal leve af viden, uddannelse og forskning. Det gælder ikke mindst inden for kunstig intelligens, hvor vi kigger ind i et scenarie med stor mangel på folk med de rette kompetencer. Det er en klar barriere for, at Danmark kan få gavn af udviklingen inden for kunstig intelligens, siger Tore Duvold.
Der er endnu flere områder, hvor Danmark kan øge sin indsats og styrke sin position indenfor kunstig intelligens. Innovationsfonden og McKinsey & Co.-rapporten har identificeret seks gældende områder, der bør fokuseres på.
2. Adgangen og brugen af offentlig data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering skal øges.
3. Danmark skal styrke sit forskningsmiljø indenfor kunstig intelligens – det skal man bl.a. Gøre ved at tiltrække nogle få superstjerne-forskere.
4. SMV’ere skal hjælpes med implementering af kunstig intelligens. Det skal bl.a. ske igennem lettere adgang til talent og eksperter.
5. De offentlige og private investeringer i teknologien skal fremmes, og så skal der bygges én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer.
6. Det internationale samarbejde om standardisering, lovgivningsrammer og investeringer skal fordres.
Kilde: Innovationsfonden
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























