Spørger man danskerne hvilke hjælpeorganisationer eller patientforeninger, de helst vil donere penge til, svarer hver tredje, at de helst vil donere til forskning i sygdomme.
Det viser den nyeste NGO-undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, som hvert år laver analyser af danskernes holdninger til danske hjælpeorganisationer og patientforeninger.
Af de 33%, der helst vil donere penge til forskning i sygdomme, vil 15% helst donere specifikt til forskning i coronavirus. De to områder, som rangerer næsthøjest på listen, er ”danske udsatte børn (fattige, forældreløse, hjemløse)” (27%), og ”indsatser for at beskytte natur, klima og miljø”, som hver fjerde dansker gerne vil donere penge til.
Til sammenligning finder man længere nede på listen områder som langsigtet nødhjælpsarbejde, akut katastrofehjælp og udsatte børn i resten af verden, som kun ca. hver femte dansker har svaret, at de vil donere penge til.
– Det er jo meget klassisk, at det, der er tæt på vores egen hverdag og det, vi kan relatere til, også er det, vi giver penge til. Det er ikke kun baseret på situationen lige nu: det er en generel problematik, at folk donerer til noget, de selv er i berøring med her og nu, fortæller Maria Rasmussen, ekspert i forbrugeradfærd og direktør hos Advice.
– Når mange gerne vil donere til forskning i bestemte sygdomme, er det fordi vi allesammen lever i en form for frygt. Det er et menneskeligt instinkt og et basalt adfærdsmønster, at vi donerer til noget, som vi selv er bange for at blive ramt af, siger Maria Rasmussen og nævner, at blandt andet en organisation som Kræftens Bekæmpelse altid har haft let ved at få donationer, fordi mange mennesker på den eller den anden måde er i berøring med kræftsygdomme og derfor gerne vil donere.
Svært at tænke langsigtet
Det er af samme grund ikke bemærkelsesværdigt, at områder som akut nødhjælpsarbejde, akut katastrofehjælp og udsatte børn i verden, som ligger fjernt fra hverdagen herhjemme, må vige pladsen til fordel for forskning i sygdomme som danskernes foretrukne område at donere til, mener Maria Rasmussen. Hun tilføjer, at også klima- og miljøindsatserne kan opleves for langsigtede i en tid, hvor corona-pandemien har flyttet vores fokus endnu mere mod det nære og lokale:
– Inden corona havde klimaindsatserne fået meget medvind. Vi begyndte at handle bæredygtigt og at gå op i miljøet på en ny måde. Under og efter corona-nedlukningen er klima stadig vigtigt, men lokalområdet, det nære og det, vi er i kontakt med i det daglige, er blevet vigtigere. Det har været svært for danskerne at tænke langsigtet, for der ér ikke noget, der er langsigtet lige nu: det langsigtede har været det næste pressemøde.
Undersøgelsen fra YouGov viser desuden, at corona-pandemien ikke har haft en særlig indvirkning på danskernes forventninger om at donere til hjælpeorganisationer og patientforeninger sammenlignet med 2019. Kun 4% har svaret, at de forventer at støtte hjælpeorganisationer eller patientforeninger mindre end i 2020, mens 7% har svaret, at de forventer at støtte mere. Langt størstedelen, 81%, har svaret, at de ikke forventer nogen ændring i deres støtte.
Ifølge Maria Rasmussen kan danskernes næsten uændrede forventning om at donere penge i 2020 hænge sammen med, at mange donerer via faste abonnementservices, og at der derfor skal mere til før vi enten stopper eller ændrer på vores faste donationer hver måned. Men der kan også være andre grunde til, at vi hverken ser en stigning eller et fald i danskernes lyst til at donere penge:
– Folk kan ikke rigtigt tænke langsigtet omkring deres donationer. Vi ved ikke helt, hvad vi skal støtte, fordi det vi burde støtte hele tiden ændrer sig: på det ene tidspunkt skal vi støtte op om sundhedsplejen, på et andet restaurationsbranchen, på et tredje tidspunkt noget helt andet, siger Maria Rasmussen. Vi er som forbrugerskare en lille smule i tvivl om hvor, vi kan gøre en forskel, tilføjer hun.
Maria Rasmussen spår dog ikke, at danskerne generelt vil donere mindre i fremtiden, end ikke som effekt af corona-pandemien, økonomisk krise og faldende forbrug:
– Vi har fået en større solidaritet med hinanden, og derfor skal vi selv være meget hårdt ramt på pengepungen, hvis vi skal skære i sådan noget som støtte og donationer.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 2018 – 2020 i alt gennemført 5.986 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år (fra 2020 i alderen 18+).
Forsiden lige nu:
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU
NYT JOB. Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
Seneste artikler:
Carlsberg og WWF vil beskytte vandet i Asien
PARTNERSKABER. Carlsberg og WWF udvider deres partnerskab for at forbedre vandressourcer i Nepal, Kina og Laos. Carlsberg har før fået kritik for miljøforurening i Asien, men det er fortid, forsikrer bryggeriet.
Klima er kommet ind i topchefernes bonusser – men mange selskaber holder målene skjult
INCITAMENTER. Klimamål er rykket ind i topchefernes bonusordninger i Danmark. Seks af de 10 største selskaber på børsen skjuler dog de konkrete klimamål, der udløser pengene. De bør være offentligt tilgængelige ifølge lederne.
Svinevalg: Afgørende dokumentar viste, at grisene led hos landbrugets top
SVINEVALG. Dokumentaren viste mistrivsel og mulige lovbrud hos selv toppen af dansk svineproduktion. Ifølge flere kilder hamrede den det sidste søm i fortællingen om, at problemerne kun findes hos få brodne kar.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
