Spørger man danskerne hvilke hjælpeorganisationer eller patientforeninger, de helst vil donere penge til, svarer hver tredje, at de helst vil donere til forskning i sygdomme.
Det viser den nyeste NGO-undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, som hvert år laver analyser af danskernes holdninger til danske hjælpeorganisationer og patientforeninger.
Af de 33%, der helst vil donere penge til forskning i sygdomme, vil 15% helst donere specifikt til forskning i coronavirus. De to områder, som rangerer næsthøjest på listen, er ”danske udsatte børn (fattige, forældreløse, hjemløse)” (27%), og ”indsatser for at beskytte natur, klima og miljø”, som hver fjerde dansker gerne vil donere penge til.
Til sammenligning finder man længere nede på listen områder som langsigtet nødhjælpsarbejde, akut katastrofehjælp og udsatte børn i resten af verden, som kun ca. hver femte dansker har svaret, at de vil donere penge til.
– Det er jo meget klassisk, at det, der er tæt på vores egen hverdag og det, vi kan relatere til, også er det, vi giver penge til. Det er ikke kun baseret på situationen lige nu: det er en generel problematik, at folk donerer til noget, de selv er i berøring med her og nu, fortæller Maria Rasmussen, ekspert i forbrugeradfærd og direktør hos Advice.
– Når mange gerne vil donere til forskning i bestemte sygdomme, er det fordi vi allesammen lever i en form for frygt. Det er et menneskeligt instinkt og et basalt adfærdsmønster, at vi donerer til noget, som vi selv er bange for at blive ramt af, siger Maria Rasmussen og nævner, at blandt andet en organisation som Kræftens Bekæmpelse altid har haft let ved at få donationer, fordi mange mennesker på den eller den anden måde er i berøring med kræftsygdomme og derfor gerne vil donere.
Svært at tænke langsigtet
Det er af samme grund ikke bemærkelsesværdigt, at områder som akut nødhjælpsarbejde, akut katastrofehjælp og udsatte børn i verden, som ligger fjernt fra hverdagen herhjemme, må vige pladsen til fordel for forskning i sygdomme som danskernes foretrukne område at donere til, mener Maria Rasmussen. Hun tilføjer, at også klima- og miljøindsatserne kan opleves for langsigtede i en tid, hvor corona-pandemien har flyttet vores fokus endnu mere mod det nære og lokale:
– Inden corona havde klimaindsatserne fået meget medvind. Vi begyndte at handle bæredygtigt og at gå op i miljøet på en ny måde. Under og efter corona-nedlukningen er klima stadig vigtigt, men lokalområdet, det nære og det, vi er i kontakt med i det daglige, er blevet vigtigere. Det har været svært for danskerne at tænke langsigtet, for der ér ikke noget, der er langsigtet lige nu: det langsigtede har været det næste pressemøde.
Undersøgelsen fra YouGov viser desuden, at corona-pandemien ikke har haft en særlig indvirkning på danskernes forventninger om at donere til hjælpeorganisationer og patientforeninger sammenlignet med 2019. Kun 4% har svaret, at de forventer at støtte hjælpeorganisationer eller patientforeninger mindre end i 2020, mens 7% har svaret, at de forventer at støtte mere. Langt størstedelen, 81%, har svaret, at de ikke forventer nogen ændring i deres støtte.
Ifølge Maria Rasmussen kan danskernes næsten uændrede forventning om at donere penge i 2020 hænge sammen med, at mange donerer via faste abonnementservices, og at der derfor skal mere til før vi enten stopper eller ændrer på vores faste donationer hver måned. Men der kan også være andre grunde til, at vi hverken ser en stigning eller et fald i danskernes lyst til at donere penge:
– Folk kan ikke rigtigt tænke langsigtet omkring deres donationer. Vi ved ikke helt, hvad vi skal støtte, fordi det vi burde støtte hele tiden ændrer sig: på det ene tidspunkt skal vi støtte op om sundhedsplejen, på et andet restaurationsbranchen, på et tredje tidspunkt noget helt andet, siger Maria Rasmussen. Vi er som forbrugerskare en lille smule i tvivl om hvor, vi kan gøre en forskel, tilføjer hun.
Maria Rasmussen spår dog ikke, at danskerne generelt vil donere mindre i fremtiden, end ikke som effekt af corona-pandemien, økonomisk krise og faldende forbrug:
– Vi har fået en større solidaritet med hinanden, og derfor skal vi selv være meget hårdt ramt på pengepungen, hvis vi skal skære i sådan noget som støtte og donationer.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 2018 – 2020 i alt gennemført 5.986 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år (fra 2020 i alderen 18+).
Forsiden lige nu:
DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.
I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Flere kvindelige forskere frygter for deres ansættelse og overvejer at forlade universitetet
I højere grad end deres mandlige kolleger oplever kvinder mere usikkerhed i deres arbejde. En usikkerhed, der især bunder i konkurrencen om eksterne forskningsbevillinger, viser en ny analyse fra Tænketanken DEA.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
