Nedlukningen under coronakrisen har blandt andet betydet, at forskere over hele verden er forhindret i at rejse til udlandet og deltage i konferencer, som under normale omstændigheder er en vægtig del af en forskerkarriere.
Derfor har professor på DTU Fysik, Peter Bøggild, skabt onlinekonferencen CarbOnlineHagen som en erstatning for den fysiske konference Carbonhagen, der siden 2010 har sat fokus på den nyeste viden inden for grafen og todimensionelle materialer.
Initiativet har været en succes, da de to første onlineforedrag i rækken har haft dobbelt så mange deltagere som ved de tidligere analoge konferencer, ifølge en pressemeddelelse fra DTU.
Mange kan godt have svært ved for eksempel at stille kritiske spørgsmål til en nobelprismodtager in person, men i en livechat er det noget helt andet
Til det seneste oplæg var der 265 personer med på videoplatformen Zoom. Og deltagerne, der kom fra alle verdenshjørner, har været meget positive over for, at det foregik online, oplyser universitetet.
– Det er gået bedre, end vi turde håbe på, og vores feedback har været overstrømmende. Det betyder ikke, at onlinekonferencen bør erstatte almindelige konferencer, men den har et kæmpe potentiale. Med det, vi lærer nu, kan vi i fremtiden lave endnu bedre konferencer, som endnu flere får noget ud af, siger Peter Bøggild.
Når konferencer afvikles online, betyder det blandt andet, at flere forskere og studerende har mulighed for at deltage. Ikke mindst fra forskningsmiljøer rundt om i verden, der ikke har de samme ressourcer som de europæiske, som nu nemt kan tilslutte sig fra deres computer hjemmefra.
DTU har bedt deltagerne om at vurdere onlinekonferencen, og i deltagernes feedback er der én ting, der går igen: De var tilfredse med muligheden for at stille spørgsmål til foredragsholderen via en livechat. Forklaringen er, at man nemmere kan komme til orde i en chat, fortæller Peter Bøggild:
– Mange kan godt have svært ved for eksempel at stille kritiske spørgsmål til en nobelprismodtager in person, men i en livechat er det noget helt andet. Spørgsmål og diskussioner er helt centrale for forskningen og hjælper alle til at komme bedre ind i stoffet. På den måde bliver det knap så overfladisk som en ‘rigtig’ konference ofte er, siger han.
Arrangørerne afprøvede blandt andet et format, hvor spørgsmål blev besvaret løbende for at sikre, at alle forstod pointerne og ikke blev hægtet af undervejs.
Laboratorium til fremtidens konferencer
Der er to foredrag tilbage i rækken, men om og hvordan CarbOnlineHagen kommer til at fortsætte i fremtiden, er endnu ikke afgjort.
Den største udfordring er at skabe den rigtige sociale kontakt. Vi mangler det fysiske møde
For Peter Bøggild har onlinekonferencen været en legeplads til at afprøve nye digitale formater og muligheder, som kan være en hjælp til at udvikle bedre konferencer i fremtiden.
– Vi prøver at bruge CarbOnlinehagen som et laboratorium til at eksperimentere med menneskelige interaktioner for at finde frem til, hvad der fungerer, fordi det er enormt nemt at lave tingene om digitalt, siger han.
Man kan eksempelvis afprøve virtuelle grupperum, så deltagere kan diskutere i mindre grupper. Det kræver kun få klik i Zoom, men til fysiske konferencer kan det være et større logistisk projekt at finde lokaler nok.
På trods af sin positive indstilling til onlinekonferencer er Peter Bøggild dog ikke i tvivl om, at den fysiske konference vender tilbage igen, fordi man også har brug for at være til stede i samme rum:
– Den største udfordring er at skabe den rigtige sociale kontakt. Vi mangler det fysiske møde, hvor man hygger sig og snakker sammen efterfølgende.
Derfor ser han onlinekonferencer som et supplement til, men ikke en erstatning for almindelige konferencer.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























