Et forskningsstudie i okse- og kalvekøds klimapåvirkning er i de seneste døgn kommet i modvind efter, at flere forskere og eksperter har påpeget nogle problematikker i rapporten.
Kritikken undrer både instituttet og forskerne bag, som nu giver et officielt samlet svar.
Sagen startede, da bl.a. DR og Sjællandske Medier kunne berette, at ”alkohol, kaffe og søde sager er større klimasyndere end kød”. En konklusion de drog ud fra forskningsstudiet.
Igår kunne Information så fortælle, at det ifølge eksperter ikke er et retvisende billede, og at forskningsstudiet, der er lavet af forskere på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, desuden har en række metodiske problemer.
Det bliver derudover påpeget, at forskningsstudiet er udarbejdet under støttet fra Kvægafgiftsfonden og under projektstyrelse af Landbrug & Fødevarer.
Selvom det er helt almindelig praksis med eksterne samarbejder, mener Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, at det havde klædt troværdigheden med en ekstern part, der ikke er i kødbranchen, siger hun til Information.
Forfatterne og forskerne bag studiet har udtalt sig kort til forskellige medier de seneste dage, men nu kommer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, med en officiel pressemeddelelse, hvor forskerne svarer på spørgsmål omkring kritikken.
Rapporten er medfinansieret af kødbranchen
Forskningsstudiet har som sagt fået økonomisk støtte fra Kvægafgiftsfonden, mens det har været projektstyret af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med forskerne bag.
Rapporten er derudover blevet beskyldt for at pynte lidt på resultaterne af okse- og kalvekøds klimapåvirkning, og der sættes spørgsmålstegn ved samarbejdet med virksomhederne i projektstyregruppen.
Hertil svarer forsker og forfatter på forskningsstudiet Lisbeth Mogensen i den officielle artikel fra DCA:
– Virksomhederne er interesserede i at få forskernes analyser af mulighederne for at reducere udledningerne, og omvendt er forskerne interesserede i at få virksomhedernes data om fødevareproduktionen for at kunne beregne udledningerne for de enkelte fødevarer, siger hun.
Der understreges samtidig, at virksomhederne ikke har haft mulighed for at påvirke rapportens metoder og resultater, som kritikken har lydt på.
– Eksempelvis så skriver vi i rapporten, at resultaterne tyder på, at oksekød ernæringsmæssigt vil kunne erstattes med en kombination af andre fødevarer. Det er næppe en konklusion, som kødbranchen er specielt interesseret i, siger Lisbeth Mogensen.
Manglende revidering
En anden forskningsetisk kritik, der falder over rapporten, er den manglende revidering af fagfæller, som ellers er meget almindelig at få på rapporter, før de publiceres.
Hertil svarer Lisbeth Mogensen, at forskningsstudiet er en sammenfatning af viden fra andre analyser og projekter, som allerede er publiceret i videnskabelige tidsskrifter med review procedure.
”Med andre ord, så har væsentlige dele af rapportens analyser og resultater allerede gennemgået en international fagfællebedømmelse”, hedder det i artiklen.
– Rapporten har en høj grad af transparens i form af detaljeret beskrivelse af grunddata og forudsætninger. Det giver mulighed for, at man selv går ind og efterregner rapportens konklusioner, påpeger medforfatter af studiet, forsker John E. Hermansen i artiklen.
Publikationerne fra de bagvedliggende projekter kan findes her – sammen med resten af svarene på de kritikpunkter, som forskningsstudiet har mødt.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























