250 nye forskere kan se frem til at starte arbejdsdagen hos Chr. Hansen i 2023, hvor byggeriet af deres nye forsknings- og udviklingsfaciliteter står klar.
Projektet er en del af bioscience-virksomhedens udvidelse af Hørsholm-hovedkontoret, og det indebærer også en helt ny innovationscampus med tilhørende laboratorier.
Det er her, at der skal være plads til de mange nye forskere, og Chr. Hansen håber at tiltrække talenter, der kan være med til at skabe vækst for virksomheden.
Chr. Hansen er nemlig leverandør af naturlige ingredienser og mikrobielle løsninger til den globale fødevareindustri, kosttilskudsbranchen og landbrugssektoren, og de oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter.
– En moderne, fleksibel arbejdsplads med topmoderne laboratorier i inspirerende omgivelser vil hjælpe os med at tiltrække de talenter, vi har brug for at være på forkant og fortsætte vores rejse mod bæredygtighed. Det vil også være med til at styrke vores langsigtede position som en førende bioscience-virksomhed, siger finansdirektør i Chr. Hansen, Søren Westh Lonning.

Illustration af Chr. Hansens nye faciliteter. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
Nyt applikationscenter til afprøvning i realistisk miljø
Der skal også opføres et helt nyt applikationscenter, hvor det bliver muligt for bioscience-virksomheden at afprøve og lave nye innovationsprodukter i et realistisk produktionsmiljø.
– Med denne investering sikrer vi plads til vækst og innovation og gearer os selv til fremtiden, som tegner lovende for en virksomhed, der kan tilbyde naturlige og bæredygtige løsninger på en lang række af verdens vigtigste problemer, siger Søren Westh Lonning og uddyber:
– Det er for eksempel at hindre madspild, effektivisere landbruget for at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning og generelt reducere brugen af kemikalier, siger han.
Den samlede udvidelse tilfører de eksisterende bygninger 15.000 m2 og koster 412 mio. kr.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























