Private fonde som Novo Nordisk Fonden spiller en stadig større rolle i dansk forskning, hvilket ifølge professor Anne Skorkjær Binderkrantz gør Danmark til en unik case på verdensplan. Her er de fem centrale pointer:
- Massive økonomiske muskler_ Private fonde, især Novo Nordisk Fonden, har i 2024 en hidtil uset økonomisk indflydelse. Danmark skiller sig ud som en lille økonomi med fonde, der investerer milliardbeløb i forskning.
- Fondene definerer forskningslandskabet: De stigende fondsmidler betyder, at fonde i højere grad styrer, hvad der forskes i – særligt når universiteterne selv mangler midler.
- Fordele og ulemper: Fondsmidler har muliggjort forskning og ansættelser, der ellers ikke ville eksistere, men skaber også afhængighed, især for unge forskere.
- Mere aktivistiske fonde: Fonde som Novo Nordisk Fonden ønsker i stigende grad at påvirke samfundsudviklingen gennem målrettede forskningsprogrammer.
- Fokus på magt og beslutninger: Som en del af Magtudredningen 2.0 ser Anne Skorkjær Binderkrantz frem til at bruge 2025 på at undersøge fondenes beslutningsprocesser og eventuel lobbyisme fra andre aktører.
Der er mange interessante afledte diskussioner forbundet med det faktum, at Novo Nordisk Fonden valgte at dække en væsentlig del af regningen for den grønne trepart. Disse dykkede vi ned i et par uger tilbage.
Men ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab ved AU, er det en væsentlig og vild pointe i sig selv, at vi har en fond herhjemme, der med et så relativt kort aftræk er i stand til at beslutte sig for at bruge 10 milliarder.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
