Novo Nordisk Fonden er for alvor ved at løbe fra de andre danske fonde. På grund af den eksplosive vækst, selskabet har oplevet over de sidste 15 år, har fonden besluttet sig for at udbetale fire mia. kr. om året til dansk forskning.
Det fortæller formand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, under en tiltrædelsesforelæsning på Copenhagen Business School.
– Og der er grund til at tro, at væksten vil fortsætte. Vi skal firedoble vores uddelinger og øge vores udbetalinger til op imod 5 mia. kroner frem til 2023. Det er ambitionen lige nu, fortæller Lars Rebien Sørensen.
Derfor har fonden helt naturligt gjort sig tanker omkring, hvordan den vil prioritere sine mange midler fremadrettet. Det har resulteret i en ny uddelingsstrategi, hvor Novo Nordisk Fonden udvider spillepladen.
Novo Nordisk Fondens gamle vision var at yde bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd. Den ny vision har samme udgangspunkt, men et bredere sigte, idet den nu er bredt ud til at ville ”forbedre menneskers liv og samfundets bæredygtighed”;
– Det vil sige, at vi definerer helbred bredere, definerer det som liv, så kan det inkludere både uddannelse, sociale forhold og alle mulige andre ting, som ikke nødvendigvis er inkluderet, hvis vi kun snakker helbred, fortæller Lars Rebien Sørensen og tilføjer;
– Og i stedet for velfærd kigger vi på bæredygtighed, og det er ud fra en betragtning om, at samfundets bæredygtighed er andet end økonomi.
Fra datateknologi til almendannelse
Fonden vil fortsat fokusere på – og yderligere styrke – de områder, den hidtil har støttet, som især gælder det biomedicinske- og life science-området. Men nu vil fonden også forsøge at gå ind i andre videnskaber, som har betydning for det oprindelige område, nemlig sundhed.
– Man kan forestille sig for eksempel datateknologi. Alle, der arbejder med sundhed ved, at vi har masser af informationer i vores sundhedssystem, vi slet ikke bruger. Vi kunne gøre det meget mere hensigtsmæssigt, siger formanden.
Derfor kunne det også være en mulighed at etablere et center for datavidenskab i Danmark, mener han.
Fremover vil fonden også støtte naturvidenskabelige og teknisk forskning, og samtidig understøtte den naturvidenskabelige almendannelse gennem uddannelse, formidling og innovation.
– Det nytter ikke noget, vi har god forskning, hvis ikke vi kan formidle hvorfor, det er god forskning, mener Lars Rebien Sørensen.
Risiko for skævvridning
Det var ikke i en hvilken som helst sammenhæng, Lars Rebien Sørensen fortalte om Novo Nordisk Fondens nye strategi og tankerne bag den.
CBS har indstillet bestyrelsesformanden til at blive udnævnt som adjungeret professor ved Center for Corporate Governance, og i den forbindelse skulle Lars Rebien Sørensen, traditionen tro, holde en tiltrædelsesforelæsning.
Udover at cementere den store betydning, Novo Nordisk har – og har haft – for Danmark, handlede hans forelæsning om fondens overvejelser bag og ambition med den nye strategi.
Heriblandt nogle af de udfordringer, der følger med, når en privat fond øger sin støtte så markant, som i Novo Nordisk Fondens tilfælde, som blev diskuteret under en efterfølgende paneldebat.
– De institutioner, man investerer ind i, skal også kunne rumme det. Så når man investerer ind i universiteterne, skal man sørge for de kan gribe de penge, der kommer, påpeger Lars Hansen fra Villum Fonden, hvorefter Lars Rebien Sørensen indskyder;
– Der er meget debat, og vi er ikke helt enige omkring overheads (de følgeomkostninger, der er forbundet med et forskningsprojekt, red.) og sådan noget. Men det er jo rigtigt, vi skal have tanke for, at uddannelsesinstitutionerne ikke skal blive skævvredet, fordi så får vi mindre ud af det, end vi egentlig havde troet, anerkender formanden.
Det sidste nye ben i Novo Nordisk Fondens strategi er en styrket indsats på det sociale- og humanitære område. Derfor har bestyrelsen også måttet overveje, i hvilken grad, Novo Nordisk Fonden skulle øge sin indsats på det sociale og humanitære område:
– Jeg vil sige, vi har ikke brugt mange penge på humanitært og socialt arbejde, fortæller Lars Rebien Sørensen.
Direktøren for A. P. Møller Fonden, der også deltog i paneldebatten, havde i den forbindelse et råd med på vejen:
– Det mest risikable og dristige, vi har lavet, det er en investering på ¾ mia. kroner på det sociale område, direktør Henrik Tvarnø, og påpeger i den sammenhæng, at;
– Hvis I udnytter, at I (Novo Nordisk Fonden, red.) har alle mulighed for at tænke på tværs af dét, som har været dogmet igennem 20-30 år, og stille nogle andre spørgsmål – og hvis I gør det tilstrækkeligt ydmygt, så tror jeg også, at ørene vil lytte.
Det råd syntes Lars Rebien Sørensen at tage vel imod med en tilkendegivelse af, at man også her skal passe på med at komme til at skævvride et område, der er kendetegnet ved mange små organisationer, som arbejder frivilligt, påpeger Lars Rebien Sørensen.
– Så man skal også være opmærksom på, at man kan jo smadre hele systemet ved at komme med en masse penge og kaste dem i én retning. Så det er ikke let, men det burde vi kunne finde ud af at lære ved at arbejde sammen med andre, siger han.
