Forsinket Niels Bohr-Bygning svækker KU i internationalt CERN-samarbejde

Den omdiskuterede og skandaleramte Niels Bohr-Bygning i København er på ny blevet ramt af forsinkelser og endnu en budgetoverskridelse. 

Bygningen, der efter planen skal blive et naturvidenskabeligt flagskib på Københavns Universitet, er nu forsinket på fjerde år og kommer til at overskride det oprindelige budget med mindst to milliarder kroner, fortæller DR. 

Nu er forventningen, at Niels Bohr-Bygningen åbner til sommer, men konsekvenserne af fire års forsinkelser og flytterod har for længst sat sit præg på universitetet.

Én af de forskere, der er påvirket af forsinkelserne, er lektor Mogens Dam fra Niels Bohr Instituttet (NBI) på KU, som er en del af instituttets CERN-gruppe. 

Mogens Dam og hans forskningsgruppe deltager i et stort, internationalt eksperiment ved Large Hadron Collider (LHC) på CERN, sammen med 180 andre universiteter fra blandt andet Europa, USA og Kina. 

Som en del af samarbejdet har NBI forpligtet sig til at levere sensorer til faciliteten, men det har givet nogle udfordringer på grund at Niels Bohr-byggeriet. 

– Vi skal køre produktionen (af sensorer, red.) nonstop i fire år. Det skal vi selvfølgelig have faciliteterne til. Vort problem er derfor, at vi ikke kan tolerere et længerevarende afbrud i vores produktion, som nødvendigvis vil opstå i forbindelse med flytningen, forklarer Mogens Dam og fortsætter; 

– Den slags kan man jo ofte planlægge sig ud af. Men her opstår så det egentlige problem: Tidspunktet for flytningen er hele tiden uklar, hvilket gør enhver planlægning næsten umulig.

Svagere position
Fordi det er uvist, hvornår forskerne kan flytte ind i Niels Bohr-Bygningen, er de altså nødt til at finde et midlertidigt laboratorium, så NBI kan levere sit bidrag til CERN-projektet. 

Når der er 3.000 mennesker i et eksperiment, kan man ikke stoppe det. Vores position bliver svagere, fordi vi bruger vores tid på ting, som er ufornuftige

Instituttet finder “med stort besvær” nogle lokaler på H. C. Ørsted Instituttet, hvor Mogens Dam og hans kollegaer kan være. 

– Der har vi fået lovning på, at vi kan forblive i fred og ro indtil vores produktion er overstået.

Men selvom de på nuværende tidspunkt burde være i fuld gang med at udvikle sensorerne til CERN, bruger forskerne i stedet tid på at bygge det midlertidige laboratorium op. 

– Nu er vi igang med at etablere ét laboratorium, og når vi engang flytter ind i den nye bygning, skal vi have bygget et laboratorium op igen, siger Mogens Dam noget nedslået og fortsætter; 

– Man bruger sine kræfter på en masse spild, i stedet for det, man skulle lave. 

Mogens Dam er lektor ved Niels Bohr Instituttet (NBI) på Københavns Universitet.

Mogens Dam understreger, at arbejdet med at bygge et laboratorium op, “ikke må tage mere end nogle få måneder, for så skal vi simpelthen i gang”. Ellers frygter han, at det vil starte en lavine af forsinkelser i forskningen: 

– Der er andre ting, vi ikke rigtig får gjort. Vores hovedengagement (i CERN, red.) er at analysere data. Én ting er at levere udstyr, noget andet er, at vi også skal analysere de indsamlede data. Når du bruger for meget tid på den ene ting, skubber du de andre ting til side, fortæller Mogens Dam. 

At forskerne bliver forsinket med analysearbejdet, er dog ikke Mogens Dams største bekymring, understreger han: 

– Det, der betyder noget for os, er NBI’s position i det her store eksperiment, siger han og uddyber; 

– Når der er 3.000 mennesker i et eksperiment, kan man ikke stoppe det. Vores position bliver svagere, fordi vi bruger vores tid på ting, som er ufornuftige. 

Nordiske universiteter i kattepine
Udfordringen med forsinkelser er, at de ikke alene stiller Niels Bohr Instituttet svagere i samarbejdet – der påvirker også de nordisk samarbejdspartnere, forklarer Mogens Dam: 

– Det, vi leverer til eksperimentet, er i et samarbejde med universiteterne i Lund, Uppsala og Oslo. Og hvis vi ikke kan levere – skulle det ske – vil det jo sætte de andre nordiske universiteter i en kattepine, siger han og fortsætter;

– Når man er med i sådan et stort eksperiment, så skal det køre. Man har nogle forpligtelser, man har skrevet under på. 

Mogens Dam oplever dog ikke, at de nordisk samarbejdspartnere er urolige for, at NBI ikke lever op til sine forpligtelser. 

– De stoler på os, og med de lokaler, vi har nu, har vi gode forhold. Men det har forsinket os.  

Har I en plan b, hvis I nu ikke…? 

– Det, vi er i gang med, er vores plan b, lyder det straks fra Mogens Dam;

– Og vi har nogle få måneder til at blive færdige med at indrette det nye, midlertidige laboratorium.  

Ros til NBI
Det er ikke kun Mogens Dams gruppe, der har været påvirket af, at Niels Bohr-Bygningen, som efter planen skulle have været færdig i 2016, nu først forventes indflytningsklar til sommer. 

– NBI (Niels Bohr Instituttet, red.) har været hårdt presset igennem de senere år. Folk sidder rundt omkring i forskellige, midlertidige lokaler. Folk bliver flyttet rundt – og på trods af det, har instituttet kunnet finde et lokale til os, hvor vi faktisk kan være, fortæller Mogens Dam og konstaterer; 

– Jeg kan ikke beklage mig over instituttet, de har behandlet os pænt.

Han vurderer også, at det har har kostet instituttet imellem en halv og en hel million at indrettet et midlertidigt laboratorium i H. C. Ørsted-Bygningen, hvor Mogens Dam og hans gruppe befinder sig nu. Oveni det beløb kommer huslejen. 

Til trods for al postyret, har Mogens Dam dog ikke overvejet at kaste håndklædet i ringen og søge et andet sted hen. 

– Men man får jo en slags ironisk distance til det hele. Man går rundt og siger til hinanden; vi kommer aldrig til at flytte ind i Niels Bohr-Bygningen, fortæller han og understreger, at det mest frustrerende ved forløbet har været uvisheden. 

– Når vi bygger ting i CERN – og dét er avanceret, og til budgetter, der er endnu højere – kan tingene godt blive forsinket, men budgetterne holder da stort set. Vi er vant til at omgås folk, der kan styre etablering af store, komplicerede anlæg, afslutter Mogens Dam.