Til sommer kan forskere fra hele Danmark inden for både industrien og den akademiske verden se frem til at opnå adgang til en meget eftertragtet og højtspecialiseret platform.
Det drejer sig om en såkaldt massespektrometri-facilitet, der bliver etableret på Københavns Universitet, og som har specielt stor betydning for forskning på life science-området – særligt for vidensinstitutioner, hospitaler, biotekvirksomheder, medicinalindustrien og spin-off virksomheder.
Teknologien er dog dyr og kun tilgængelig meget få steder i verden, men en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 100 mio. kr. til formålet har gjort nu faciliteten til en realitet, og d. 1. juli 2020 åbner det officielt.
– Vi er glade og stolte over den enestående mulighed for at styrke adgangen til højteknologisk forskningsinfrastruktur på Københavns Universitet, siger dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Ulla Wewer, og tilføjer:
– Med etableringen af denne nye infrastruktur markerer vi et nyt og spændende skridt inden for proteinforskningen. Det vil få stor betydning fremover, ikke kun inden for den grundlagsskabende forskning, men på sigt også i klinikken, f.eks. til udvikling af personlig medicin.
Belyser ukendte områder uden forhåndsviden fra forskere
Platformen hedder Proteomics Research Infrastructure (PRI), og egentlig er massespektrometri en avanceret vægt, som kan veje molekyler med ekstremt høj nøjagtighed, og det er særligt inden for proteinforskning, at den har bidraget til betydningsfulde resultater.
Forskerne får nemlig en helt særlig indsigt i de humane celler og molekylære mekanismer, der f.eks. styrer celleudvikling samt andre biologiske eller patologiske aktiviteter.
Men det helt unikke og revolutionerende ved teknologien er dog, at forskerne ikke behøver at have særlig forhåndsviden om de prøver, de vil analysere.
Den kan dermed belyse ukendte områder, som forskerne ikke i forvejen forventer eller kender.
Teknologien er de meget bekendte med på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvor professor Matthias Mann, der er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, i en årrække har arbejdet med massespektrometri, som han har opnået international anerkendelse for.
– Massespektrometri-baseret proteomik har allerede bidraget til mange opdagelser inden for biologi og biomedicin, men den avancerede teknologi er begrænset til kun få laboratorier. Med den nye infrastruktur håber vi at gøre denne teknologi tilgængelig for mange flere forskere for at fremme videnskab inden for en lang række forskellige områder. Vi vil også anvende de seneste fremskridt inden for bioinformatik og maskinlæring for at udforske resultaterne på den bedste måde, siger Matthias Mann.
Platformen bliver placeret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor de tilknyttede forskere kommer til at spille en afgørende rolle for implementeringen grundet deres store erfaring og ekspertise på området.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























