Videnskabsformidling skal emme af “nørdet begejstring”

Hvis der er noget de fleste forskere og videnskabsfolk kan blive enige om, er det, at respekten for fakta og evidensbaseret viden bør højnes i samfundet.

Derfor virkede emnet “Hvordan bygger vi bro mellem videnskaben og danskerne? ” ganske logisk for en paneldebat ved årets overrækkelse af forskningskommunikationsprisen.

Og da det ofte er medierne der står for skud, når der skal findes en synder for tingenes tilstand, virkede det også logisk at indkalde repræsentanter for den såkaldt fjerde statsmagt til en diskussion om emnet.

Til lejligheden og diskussionen var der indkaldt et panel bestående af nuværende chefredaktør på BT, Michael Dyrby, der samtidig er tidligere nyhedsdirektør på TV2, chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU, Maja Horst og modtageren af årets Forskningskommunikationspris, professor Oluf Borbye Pedersen. Debatten blev ledet af forskningsminister Søren Pind.

Ministeren lagde for med at stille spørgsmålet “hvad skal der til for at bygge bro mellem videnskaben og danskerne?”

De to repræsentanter for pressen Michael Dyrby og Martin Krasnik startede begge med helt rituelt at fralægge sig ansvaret for at løse problemet. De påpegede begge at medie- og teknologiudviklingen går så hurtigt, at de fleste yngre danskere i dag i højere grad orienterer sig mod sociale medier som Facebook og YouTube end mod traditionelle medier som deres. Som Martin Krasnik formulerede det:

– De traditionelle medier er ved at blive kørt ud på et sidespor. Det er vildt problematisk. Det gør mig ret bekymret. Det minder om da trykpressen blev opfundet og der var en længere periode hvor fake news blev spredt som en løbeild gennem Europa, sagde chefredaktøren.

Men det sortsyn købte årets forskningskommunikatør, Oluf Borbye Pedersen, ikke. I hans optik handler det om, at videnskabsfolk skal skabe sig pladsen i medierne – og bruge den.

En måde at skabe pladsen er ifølge Borbye Pedersen at huske sig selv på at al formidling er lige fin. Både den der foregår i de medier der henvender sig til de mere veluddannede danskere og medier som BT, der til gengæld når bredere ud “det vigtige er bare at budskabet formidles retvisende,” sagde han.

Det kunne de fleste blive enige om.

Nørdet begejstring

Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer at flere får den plads i medierne som fx. Brobye Pedersen får. Her kunne Michael Dyrby en anekdote fra han som nyhedsdirektør på TV2 var med til at etablere TV2 News. På et tidspunkt gik det op for folkene bag kanalen, at man mere eller mindre kunne fortælle om hvad som helst i sendefladen, bare det blev leveret med “nørdet begejstring.”

Igen var der bred enighed. Men det grundlæggende spørgsmål i debatten “Hvordan bygger vi bro mellem videnskaben og danskerne?” var stadig ikke besvaret.

I sin egenskab af ordstyrer spurgte Søren Pind flere gange til, hvilke rammer der kunne sættes fra politisk hold for at fremme den bro, som vil sikre at flere danskere oplever videnskaben som relevant og forstår at dansk forskning er i verdensklasse.

– Alt går op i udgivelser. Det er relativt uhensigtsmæssigt. Hvordan breder vi det ud? Vi er nød til at brede vores kriterier for forskerne ud. Vi skal gøre det ærefuldt at udgive en bog til danskerne, som fx (Vincent, red.) Hendricks har gjort, sagde ministeren.

Bedste bud på en løsning kom fra Oluf Borbye Pedersen, som foreslog at der oprettes en ny uddannelse i “science and entertainment” som kunne tages af forskere, der havde været i gang nogle år og gerne ville dygtiggøre sig i formidling, så de fik deres forskning bredere ud.

– Det skal være en magistergrad i science communication and entertainment, sagde årets forskningskommunikatør og fortsatte:

– Vi skal ud på festivaller som Roskilde, Heartland og Bloom hvor de unge er og fortælle om videnskaben,