Den 27. november mødes medlemmerne af Forum for Forskningsfinansiering for første gang.
Forummet består af repræsentanter fra fem private fonde, de tre offentlige forskningsfonde, otte universitetsrektorer og departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der skal mødes med forskningsminister, Tommy Ahlers (V).
Forum for Forskningsfinansiering skal fungere som et generelt debatforum for retningen for dansk forskning. Derudover er problemet med universiteternes indirekte omkostninger, også kaldet ’overhead’, ved ekstern forskningsfinansiering, et centralt punkt på dagsordenen på mødet.
Ambitionen er, at der skal være mere synlighed omkring universiteternes indirekte omkostninger og samtidig etableres nogle nye fælles principper for, hvordan de indirekte omkostninger skal fordeles mellem de private fonde og universiteterne.
Det fremgår af regeringens plan ”Danmark – klar til fremtiden”, der for snart et år siden etablerede Forum for Forskningsfinansiering under den daværende forskningsminister Søren Pind.
Medlemmer af Forum for Forskningsfinansiering er:
– Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet: Agnete Gersing
– Carlsbergfondet: Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher
– Lundbeckfonden: Senior Vice President, Grants & Prizes, Thomas Sinkjær
– Novo Nordisk Fonden: Adm. dir. Birgitte Nauntofte og Head of Communication and Stakeholder Relations Steffen Lüders
– Velux Fonden: Direktør Ane Hendriksen
– Villum Fonden: Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm
– Rektor for Aalborg Universitet: Per Michael Johansen
– Rektor for Aarhus Universitet: Brian Bech Nielsen
– Rektor for Copenhagen Business School: Per Holten-Andersen
– Rektor for Danmarks Tekniske Universitet: Anders Overgaard Bjarklev
– Rektor for IT-Universitetet: Mads Tofte
– Rektor for Københavns Universitet: Henrik C. Wegener
– Rektor for Roskilde Universitet: Hanne Leth Andersen
– Rektor for Syddansk Universitet: Henrik Dam
– Formand for Danmarks Frie Forskningsfond: Peter Munk Christiansen
– Formand for Danmarks Grundforskningsfond: Liselotte Højgaard
– Formand for Danmarks Innovationsfond: Jens Maaløe
Svenske tilstand
Over for Science Report har flere kilder fortalt, at Forum for Forskningsfinansiering især vil kigge mod Sverige, i arbejdet med at skabe transparens og finde nogle nye fælles principper.
I Sverige havde man præcis samme debat om overhead for 10 år siden, indtil de svenske universiteters interesseorganisation SUHF sammen med fondene udviklede en standardiseret og – ikke mindst – transparent omkostningsmodel, der siden har været gældende ved eksterne forskningssamarbejder.
Vores svenske naboer er altså lykkedes med at udvikle en model, hvor man på tværs af alle universiteter udregner de indirekte omkostninger på samme måde. Og det taler lige ind i den debat, der stadig foregår i Danmark.
Herhjemme er udfordringen nemlig, at fondene kun i begrænset omfang – eller slet ikke – er villig til at dække de indirekte omkostninger. Men også, at fondene ikke har indblik i de specifikke følgeomkostninger i forskningsprojekter. Og som privat fond, vil man vide, hvad ens penge går til.
Det har Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, som er én af de fem private fonde, der er inviteret med i Forum for Forskningsfinansiering, tidligere beskrevet overfor Science Report.
– Som privat fond vil man vide, hvad pengene går til. Får vi den indsigt, så er det min vurdering, at de private fonde gerne vil tage nogle af omkostningerne, siger han, men understreger i samme åndedrag;
– Ikke dem alle. Jeg tror primært, de private fonde kan dække de projektnære omkostninger.
Derfor er synlighed, forstået som klar dokumentation for, hvad det koster universiteterne i afledte omkostninger at lave privatfinansieret forskning, helt afgørende, mener han.
Dét giver netop den svenske model, idet fondene får indblik i såvel de omkostninger, der er direkte knyttet til projektet, som de indirekte, for eksempel udgifter i form af husleje og penge til ledelsen, it, regnskaber og lignende.
SUHF-mollen
Den svenske model, der har fået navnet SUHF-modellen, er nærmere bestemt et fælles ansøgningsskema, hvori universitetet eller forskergruppen dokumenterer alle de omkostninger, der er knyttet til projektet.
Styrkerne ved den svenske model er først og fremmest, at alle universiteter bruger den, når de søger en forskningsbevilling – uanset om det er fra en offentlig eller fra en privat fond.
Samtidig gør den det muligt at sammenligne udgifter til forskningsprojekter, både på tværs af universiteter og internt på et universitet. Og ved at skabe transparens omkring, hvad der er af omkostninger til for eksempel administration og infrastruktur, udregner modellen også, hvilken medfinansiering, der er brug for.
– På den måde kan man som privat fond se, hvordan omkostningerne fordeler sig, også på tværs af de forskellige universiteter. Og så kan man skønne, hvor mange af de indirekte omkostninger, man er indstillet på at medfinansiere, beskriver Thomas Sinkjær.
Det vil sige, at de private fonde stadig selv beslutter, hvilke indirekte omkostninger, de vil dække, men gør det baggrund af klar dokumentation for, hvad pengene går til.
De statslige fonde er derimod tvunget til at dække samtlige indirekte omkostninger, fortæller Kåre Bremer, der var ansvarlig for udviklingen og promoveringen af SUHF-modellen i Sverige, til Danmarksfonde.dk.
I Danmark tager de offentlige forskningsfonde i dag 44 procent af de indirekte forskningsomkostninger.
Der er dog også svagheder ved den svenske model. For eksempel, at idet fondene får så konkret indblik i, hvordan omkostningerne fordeler dig, kan man frygte, at fondene primært vil støtte projekter med lave omkostninger.
Modellen kræver også meget administrativt arbejdet, fordi den indeholder så mange oplysninger, som man ligeledes kunne frygte, vil tage tid fra forskergruppen.
Endeligt er det en forudsætning, at universiteterne implementerer modellen på samme måde, fordi det ellers bliver vanskeligt at sammenligne universiteternes udgifter.
