Den 27. november mødes medlemmerne af Forum for Forskningsfinansiering for første gang. Det er forskningsminister Tommy Ahlers (V), der har inviteret en række fonde til et møde med de danske universiteter. Det skriver Danmarksfonde.dk.
Når Forum for Forskningsfinansiering mødes, nu knap et år efter at være blevet etableret, skal medlemmerne først og fremmest diskutere de indirekte omkostninger, der er knyttet til eksternt finansierede forskningsprojekter.
I takt med, at flere aktører får “stigende indflydelse på retningen i dansk forskning”, vurderer ministeren, at der er behov for en tættere dialog for at sikre et godt samarbejde, skriver Danmarksfonde.dk. Og medlemmerne skal derfor diskutere de ting, der har særlig betydning i samspillet mellem den offentligt finansierede forskning, universiteterne og de private fondes forskningsfinansiering.
Formålet med Forum for Forskningsfinansiering, der er et forskningspolitisk initiativ, er, at det skal være en platform til at styrke samarbejde mellem aktørerne inden for dansk forskning.
Håndteringen af de indirekte omkostninger er i den sammenhæng ”en central udfordring”, som der står i regeringens plan ”Danmark – klar til fremtiden”. Og ambitionen er, at medlemmerne skal skabe større transparens i universiteternes indirekte omkostninger med inspiration fra blandt andet Sverige, Storbritannien og Norge.
Forum for Forskningsfinansiering består af medlemmer fra en række af de store, private fonde samt formændene for de tre offentlige fonde, og rektorer fra de otte universiteter.
– Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet: Agnete Gersing – Carlsbergfondet: Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher – Rektor for Aalborg Universitet: Per Michael Johansen – Formand for Danmarks Frie Forskningsfond: Peter Munk Christiansen Kilde: Danmarksfonde.dk
– Lundbeckfonden: Senior Vice President, Grants & Prizes, Thomas Sinkjær
– Novo Nordisk Fonden: Adm. dir. Birgitte Nauntofte og Head of Communication and Stakeholder Relations Steffen Lüders
– Velux Fonden: Direktør Ane Hendriksen
– Villum Fonden: Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm
– Rektor for Aarhus Universitet: Brian Bech Nielsen
– Rektor for Copenhagen Business School: Per Holten-Andersen
– Rektor for Danmarks Tekniske Universitet: Anders Overgaard Bjarklev
– Rektor for IT-Universitetet: Mads Tofte
– Rektor for Københavns Universitet: Henrik C. Wegener
– Rektor for Roskilde Universitet: Hanne Leth Andersen
– Rektor for Syddansk Universitet: Henrik Dam
– Formand for Danmarks Grundforskningsfond: Liselotte Højgaard
– Formand for Danmarks Innovationsfond: Jens Maaløe
Lunken modtagelse
Temaet for det første møde har dog fået en lunken modtagelse af to af de absolut største fonde: Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
– I vores fundats er det tydeligt angivet, at vi kan give midler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. At varetage universiteters generelle drift ser vi ikke som omfattet af vores vedtægtsmæssige uddelingsområde, og det er i øvrigt noget, vi mener, er et offentligt anliggende.
Sådan sagde den ny tidligere bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, til Danmarksfonde.dk i februar.
Forum for Forskningsfinansiering er ét af initiativerne i den forskningsstrategi, regeringen lancerede i december sidste år under den daværende forskningsminister Søren Pind. Målet med strategien er at gøre Danmark til én af de førende forskningsnationer med en bred vifte af initiativer, heriblandt også den såkaldte Nobel-pagt.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























