De udbredte påstande om ”fake news” og konspirationsteorier uden faglig eller videnskabelig dækning kan godt få alle, der sætter sin lid til fakta og det grundige videnskabelige arbejde, til at miste pusten. Men der er håb.
En undersøgelse af menneskers tillid til ”videnskaben og dens institutioner” viser nemlig, at den er stigende – og det især i den yngre del af befolkningen og blandt folk over 55 år.
Konsulentfirmaet Globescan, der står bag undersøgelsen, laver blandt opinionsundersøgelser for institutioner og selskaber på global skala. Undersøgelsen er gennemført i 17 lande i årene 2001-2019 med 2018 som en undtagelse.
Globescan har direkte adspurgt respondenterne, hvorvidt de er enige i, at videnskab kan hjælpe med at skabe en bedre fremtid. På tværs af de deltagende lande er der udbredt enighed om, at det er tilfældet.
Men det er også en klar tendens, at de 18-24-årige tror mest på, at videnskaben vil gøre en positiv forskel, og at fokus på videnskabsbaserede løsninger fortsat vil vokse i årene fremover.
På tværs af lande og aldersgrupper er tilliden til videnskaben vokset i løbet af de seneste tre år, mens troen på regeringer, erhvervslivet generelt og medier er faldet. Det gælder også i Nordamerika og Europa.
Læs også: Danskerne er vilde med forskere.
Kombinationen af stigende tillid til videnskabelige institutioner og faldende tro på regeringer og erhvervsliv tyder ifølge Globescan på, at de betragter videnskaben som objektiv i modsætning til politikere og erhvervsliv, som vurderes til at pleje egne interesser.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
