“Havenisser” der kan opstøve knap ti gange så mange af nye krystaller, som skal til for f.eks. at producere solceller, elbiler og batterier. Intelligente genveje til ny antibiotika, der ikke forgifter os, men giver håb midt i en presserende resistenskrise.
Det hele er AI - altså den berygtede kunstige intelligens som i professionelle kredse går under betegnelsen maskinlæring. Det kan fungere med input fra "orakler", der kan accelerere mulighederne for såkaldt materiale og drug discovery. Altså et tiltrængt løft til forskning og industri inden for grøn omstilling såvel som sundhed.
AI er så meget vildere end chatbots
Rasmus Steiniche, AI-ekspert, CEO, Neurospace.
Og ja, så er der chatbots, vores menneskelige men klimabelastende følgesvend anno 2024. Vi har på Science Report rundet belastningerne ved de energislugende chatbots, men i virkeligheden er de faktisk ret kedelige i betragtning af alt det, som AI også er og kan.
I hvert fald hvis man spørger Rasmus Steiniche, som er ekspert i maskinlæring, medstifter og CEO i virksomheden Neurospace.
-Generative AI er slet ikke det mest spændende der sker i AI lige nu. AI er så meget vildere end chatbots, siger han.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
