Danske kræftforskere samles for første gang

– Behovet for at mødes på tværs af fag- og forskningsområder har været der længe, fortæller Sekretariatschef i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) Louise Øhlenschlæger Livijn.

Hun har store forhåbninger til de Danske Kræftforskningsdage den 30-31. august, som skal skabe mere åbenhed og forhåbentligt nye samarbejder i kræftforskningen på tværs af landsdele og institutioner.

DCCC og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) har for første gang inviteret forskere, fagflok, patientgrupper, patienter og politikere på tværs af alle typer kræft til konference i Odense. Og dagene kommer til at handle om bredden i dansk kræftforskning frem for dybden. For et bredere nationalt samarbejde vil forkorte vejen fra forskning til klinisk praksis, viste barriereranalyse igangsat af DCCC i efteråret 2017.

Jo flere, jo bedre

Håbet for kræftforskningsdagene er, at der kan opstå nye samarbejder på tværs af fagområderne og den danske geografi. Og når store dele af fagmiljøet er samlet under et tag, vil det være nemmere at finde nye samarbejdspartnere:

– Der skal være færre siloer og mere inspiration i dansk kræftforskning. Det er helt vildt hvor meget det kan gøre, når man løfter blikket fra det, man plejer at gøre. Et godt eksempel her på var et seminar, støttet af DCCC, hvor en række specialister på tværs af specialerne, mødtes i nogle dage for at sætte fokus på hjerteproblemer ved kræftbehandling. Ikke bare var mødet præget af stor entusiasme og en enorm drivkraft. Det resulterede også i ni nye nationale forsøgsprotokoller, der involverer flere specialer for eksempel kardiologi, onkologi, billeddiagnostik og nuklear medicin, fortæller Louise Øhlenschlæger Livijn

Derfor er arrangørerne også meget glade for den store interesse, der har været for arrangementet. Deltagerantallet er oppe på 450 personer, hvilket er 100 mere, end det oprindelige maksimum. 130 forskere har meldt sig til at præsenterer deres forskning i løbet af en poster sessiontorsdag eftermiddag.

– Vi havde håbet på, at 60-70 forskere ville melde sig. Men interessen og lysten har været meget stor. Så håbet er, at deltagerne går hjem med ny inspiration, og at de har set noget, de ellers ikke ville have set, siger Louise Øhlenschlæger Livijn.

Mere åbenhed i kræftforskningen

Programmet for dagene byder på mange forskellige aktører indenfor kræftforskningen, og det er tilrettelagt så deltagerne kommer til at møde hinanden. For dagene skal gerne skabe mere åbenhed i kræftforskningen, fortæller Cai Grau, professor og overlæge på ved Aarhus Universitetshospital og formand for Fagligt Udvalg i DCCC:

– Der har manglet viden og dialog på tværs af faggrupperne og mellem klinikken og universiteterne. Og vi har heller ikke været særlig åbne udenfor egne fagkredse. Vi (læger, red.) snakker selvfølgelig med individuelle patienter hver eneste dag, og vi lærer meget af dem. Men omverdenen, som for eksempel pårørende, medier og politikere har brug for at høre mere om forskningen. De har brug for at vide, hvad der er sandt og falsk, og hvad der er af muligheder og udfordringer.

Derfor vil der i dagene være forskellige foredrag og paneldebatter til at skabe dialog mellem patienter, politikere, forskere og fagfolk om, hvordan man kan styrke samarbejdet om for eksempel patienter i kliniske studier. Der vil være populærvidenskabelige foredrag for borgerne og inspirerende udenlandske forskere til at give deres eksempler på best practice inden for kræftforskningen.

– Vi skal have et stærkere samarbejde, så vi sikrer, at vi arbejder i samme retning og åbenhed. Det er blevet muligt med den nye struktur, som hedder DCCC, der er blev dannet i kræftplan 4. De Danske Kræftforskningsdage er blevet til fordi der har været et behov, et ønske og en struktur der muliggjorde det, fortæller Cai Grau.