I de seneste år har det adskillige gange blæst op til shitstorm mod mennesker, der efterligner andre folkefærd på en måde, der kan opfattes som nedladende.
Både danske og udenlandske politikere er kommet i strid modvind for at have iført sig blackface, fordomsfulde kulturværk som et tysk-centreret afsnit af ‘Fawlty Towers’ er blevet fjernet og senest er seks af den populære børnebogsforfatter Dr. Seuss’ bøger blevet forment genoptryk, fordi de ifølge selskabet bag indeholder ”racistiske og ufølsomme fremstillinger af farvede mennesker”.
– Hold kæft de stakkels unge mennesker… det ikke alle kan lide, skal ingen. Forestil jer det princip for mad. jeg går i seng.
Kampen mod den slags fordomsfuld appropriering af andre kulturer har nu ramt Københavns Universitet. På statskundskab har det længe været en tradition, at nye hold påtager sig et lands identitet under introduktionsforløbet. Men det er slut fra august 2021.
Klager gennem flere år
Beslutningen er truffet af instituttets ledelse og kommer som følge af flere klager, fortæller Institutleder Nina Græger og studieleder Anders Berg-Sørensen på intranettet KUnet.
– I dagene efter intro-ugen i 2020 modtog dekanatet en klage fra en gruppe studerende, som oplevede nedværdigende fremstillinger af nationale og etniske grupper i forbindelse med landenavngivning af hold, lyder det.
Læs også: Luther reformerede også Københavns Universitet
Men klagerne over traditionen går faktisk endnu længere tilbage. I 2018 skrev en studerende et debatindlæg i Information, hvor han beskrev, hvordan det viste manglende forståelse og førte til udelukkelse af minoriteter, når de ”privilegieblinde tutorer iført den traditionelle arabiske klædedragt dishdasha for fuld udblæsning råber, at de ville ønske, at de var fra Frankrig, for så ville de have rigtig mange penge, og deres børn ville have levet rigtig længe”.
– Ikke nok med, at det er dybt usmageligt og bygger på stereotyper, man er også blind for historien. Man forstår ikke den dehumanisering og brutalitet, der foregik under Frankrigs kolonisering af Algeriet og den efterfølgende blodige uafhængighedskrig, skrev Flavio Sabah Saleh.
Tidligere minister raser
Det er dog langt fra alle, der er enige i beslutningen. På Instituttets studieblad ‘Med andre ord’ er kommentarerne særdeles kritiske over for beslutningen, og også tidligere justitsminister og underviser på KU Søren Pind ser store problemer i en kultur, der ikke tillader sådanne traditioner.
– Det her er så pinlig-dumt og en bekræftelse på de tåbeligheder, der udfolder sig på universiteterne. De skal være glade for, jeg ikke længere har ansvaret for uddannelsesområdet, skriver han på Twitter.
Læs også: KU vinder kampen om de vigtigste publikationer
Her får han modspil af en række andre, blandt andet journalist og forfatter David Trads, der opfordrer Pind til at ”komme ind i det 21. århundrede”, hvortil Pind svarer:
– Du krænker dem der opfatter tid som en social konstruktion. Rystende.
Et mindretal klager
Over for Berlingske vil Nina Græger ikke uddybe, hvor mange klager, der er modtaget over traditionen. Men hun erkender, at der er tale om et utilfredst mindretal.
– Det er jo ikke majoriteten, der klager. Det er jeg helt indforstået med. Men der er studerende, der på vegne af sig selv og andre blandt de studerende har klaget. Og en del har angivet, at de under introforløbet i 2020 fandt brugen af landenavne negativt, siger hun til avisen.
Læs også: Nye ansigter i bestyrelsen for Københavns Universitet
Og netop det forhold, at det er et mindretal, der tilsyneladende får deres vilje, har fået flere studerende og Søren Pind op i det røde felt.
– Følg med i næste uge når de også fjerner danskvand og italiensksalat fra kantinen, i endnu et misforstået inklusionsforsøg, skriver den tidligere studerende og nuværende radikale kandidat til regionsrådet Thomas Rohden på Twitter, og Søren Pind supplerer:
– Hold kæft de stakkels unge mennesker… det ikke alle kan lide, skal ingen. Forestil jer det princip for mad. jeg går i seng.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























