Året gik. Nye produkter og behandlinger kom patienter med neurologiske sygsomme i hjernen til undsætning, mens de første takter blev slået an til nye hjernebrud og gennembrud.
Science Report har fanget medicinalfirmaet Lundbecks koncerndirektør for forskning og udvikling, Johan Luthman, til at give et blik på de 2022’s største resultater, nye projekter og kommende udfordringer og arbejde med hjernens mysterier.
Ordet er dit, Johan Luthman.
Hvad er jeres største forskningsresultater i 2022?
-I midten af 2022 fik vi positive resultater fra et stort studie i Alzheimers agitation. Der er tale om et produkt, som vi i forvejen har på markedet i forhold til behandling af skizofreni, og vi håber at få det godkendt i denne nye indikation også.
-Alzheimers agitation er en meget problematisk tilstand for patienterne, og der findes i dag ingen effektive behandlinger tilgængeligt på markedet for patienter med disse invaliderende symptomer.
-I 2022 har vi også tilføjet et nyt program til vores pipeline, som fungerer på immunologiske mekanismer, som, vi tror, kan være effektiv i behandling af flere forskellige svære neurologiske sygdomme.
Hvad er jeres største forskningsprojekter i 2023?
-Vi har en ny spændende neuroendokrinologisk udviklingskandidat, som vi vil teste i mennesker i løbet 2023. Det er en helt ny tilgang til at behandle sygdomme såsom Cushings syndrom.
Læs også: Manden med den største magt vil ikke være en elitær solomagt
-Naturligvis fortsætter vores rejse med Vyepti, vores meget effektive langtidsvirkende lægemiddel, som skal anvendes præventivt mod svær og kronisk migræne, da vi er undervejs med nye studier i flere lande for at udvide brugen af midlet mod eksempelvis klyngehovedpine.
Hvad er den/de største og sværeste udfordringer frem mod 2030?
-Vi har en hel række nye prækliniske programmer med spændende biologiske mekanismer med mulighed for at behandle sygdomme, hvor der i dag ikke findes nogen behandlingsmuligheder.
-Den store udfordring er at finde gode udviklingskandidater og dokumentere, at de virker som forventet og kan stoppe svære sygdomssymptomer og/eller sygdomsprogressionen.
-Naturligvis håber vi at kunne hjælpe de mange mennesker, der lever med svære og komplicerede sygdomme i hjernen, men det er stadig biologisk et meget udfordrende område. Vi håber, at nye teknikker og diagnostiske muligheder kan hjælpe os med at finde nye behandlinger, slutter Johan Luthman.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























