Danmark skal være et af verdens førende lande indenfor hjerneforskning, og vi skal have en stærk pipeline af talentfulde biomedicinske forskere, lyder Lundbeckfondens ambition. Med en ny uddelingsstrategi vil fonden, der årligt uddeler over 500 mio. kroner til sundhedsvidenskabelig forskning, nu i endnu højere grad fokusere sine uddelinger på hjernen.
LUNDBECKFONDEN FORVENTER FLERE PENGE TIL BEVILLINGER
– Når vi siger, vi sætter hjernen først, mener vi hjernen i bredeste forstand. For os er hjerneforskning en rummelig betegnelse, der kan indeholde projekter indenfor både sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora samt teknik- og naturvidenskab – også meget gerne tværfaglige projekter på tværs af discipliner og på tværs af klinik og basalforskning, siger professor Thomas Sinkjær, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
Med sin nye strategi åbner Lundbeckfonden også op for at dække nogle af de indirekte omkostninger for universiteterne i forbindelse med forskningsprojekter.
Op til 10 procent af budgettet vil kunne reserveres til de indirekte omkostninger, der følger med projektet, så længe det altså er projektrelateret og tilstrækkeligt begrundet.
– Universiteterne er presset i økonomien, og vi vil gerne anerkende, at der kan være følgeomkostninger i forbindelse med projekter. Det er også et signal om, at vi gerne vil have mere transparens omkring følgeomkostningerne, fordi som fond kan vi ikke leve med ikke at vide, hvad vores penge går til, forklarer Thomas Sinkjær.
Der er altså ikke tale om en ekstra sum penge til universiteter, men en mulighed for at øremærke en del af budgettet, til indirekte omkostninger.
– Men i og med at beløbsrammen er blevet hævet, er det også en indirekte måde at anerkende følgeomkostninger, påpeger Thomas Sinkjær.
Uddelingsstrategien er inddelt i tre kategorier – også kaldet ”De 3 P’er”; People, Projects og Prizes.
Eksperimenterende forskning
Lundbeckfondens ambition er både at give plads til nytænkning og nye metoder og fortsat støtte den klassiske hjerneforskning.
Under kategorien Projects er der mulighed for at søge instrumentet ”Experiments”, som er til de dristige og banebrydende forskningsideer, der måske ikke ville få en chance i traditionelle ansøgningsprogrammer med peer review.
– Instrumentet er tiltænkt de ideer, der udfordrer vores tænkning. Derfor kan forskere sende en anonym ansøgning, så bedømmere udelukkende forholder sig til projektet og ikke ansøgerens CV, fortæller Thomas Sinkjær og understreger;
– Jeg håber, at det dels bliver med Experiment-instrumentet, vi ser nogle forskere, vi ikke ellers ser.
Lundbeckfonden overvejer desuden muligheden for at udvælge nogle ansøgere ved at trække lod.
– Hvis vi har en bunke, hvor alle ansøgninger er af høj kvalitet, så kan man overveje at trække lod imellem dem. Jeg tror, at det fra ansøgerens synspunkt kan være lettere at blive valgt fra, hvis det er baggrund af simpel lodtrækning, og ikke fordi, det var marginaler, der afgjorde, at man ikke blev valgt til, forklarer forskningsdirektøren.
Hele karrierevejen
Med People ønsker Lundbeckfonden at nå ud til hele fødekæden af talentfulde forskere lige fra postdocs til professorer. Denne del af uddelingsstrategien træder i kraft fra 2019.
Håbet er, at de yngre forskere, der kommer ind i programmet, vil hoppe fra det ene trin til det næste, i takt med at de bliver dygtigere og dygtigere.
– Vi har tænkt hele karrierevejen ind. Med postdocs-programmet prøver vi virkelig at komme med et attraktivt tilbud til unge talenter, også ved at give, for eksempel de unge, der gerne vil til udlandet, en høj grad af fleksibilitet og mulighed for, at vi betaler nogle af ekstraomkostningerne, beskriver Thomas Sinkjær.
En anden del af programmer, kalder Ascending Investigators, fokuserer på de dygtige forskere på især lektor-niveau, herunder kliniske stillinger på samme niveau. Og det er et område, der har været forsømt i flere år, mener Sinkjær:
– I Danmark har vi haft tendens til at støtte de helt unge eller seniorer, og det har skabt en flaskehalsproblematik, som vi forsøger at imødekomme med dette instrument.
Flagskibet i fondens People-program er henvendt professorer, hvor de allerdygtigste skal få mulighed for at etablere en forskningsgruppe med en bevilling på op til 40 mio. kroner over seks år. I Professor-programmet skal der være fokus på neurovidenskab – men Sinkjær vil dog ikke udelukke, at der kan være undtagelser;
– I princippet kunne en professor fra humaniora godt få en bevilling, hvis man overbeviser os om potentialet i forskningen – det ville sikkert være undtagelsen, og jeg vil forvente, at de langt de fleste ligger inden for biomedicin.
