Onsdag den 4. november meddelte statsminister Mette Frederiksen, at landets minkavlere skulle aflive deres mink som følge af den nye COVID-19 variation på farmene. Ifølge Statens Serum Institut er variationen farlig, fordi den er modstandsdygtig over for antistoffer fra eks-COVID-19 patienter.
Det er en helt surrealistisk situation, at 35 års forskning pludselig bliver irrelevant i løbet af et pressemøde.
Det meste af Nordjylland blev lukket ned, og samtidig måtte 15 millioner mink lade livet. Nu er variationen erklæret slået ned, og debatten går på den manglende lovhjemmel, der lå bag regeringens beslutning.
Faktum i slut november forbliver dog, at der ikke længere findes mink i Danmark. Og for de få forskere, der har specialiseret sig i netop det husdyr og vurdering af farmene, er udviklingen både chokerende og ødelæggende for deres karriere.
Forskningsfelt fordampet
– Det er en helt surrealistisk situation, at 35 års forskning pludselig bliver irrelevant i løbet af et pressemøde. Jeg havde aldrig forestillet mig, at min karriere skulle ende sådan. Mit felt er jo forsvundet. Fordampet i løbet af 14 dage.
Sådan siger Steen Henrik Møller, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab og koordinator for pelsdyrforskningen ved Aarhus Universitet. Han har brugt de sidste mange år på at specialisere sig i mink og forske i, hvordan farmene kan optimere deres dyrevelfærd og produktion.
Han fortæller, at de er i alt to seniorforskere og to forskere ved AU, der næsten udelukkende forsker i mink. Fra januar 2021 står det nu udvist, dels hvilken forskning de skal skifte til, og i hvor stort et omfang de kan publicere eksisterende viden fra deres studier. Forskerne har mistet deres grundfinansiering, da den er baseret på afgiftsordninger i landbrugets produktion, uddyber han.
– Næsten alle vores forskningsmidler er forsvundet. Vores løn kommer fra den gamle sektorforskning, så vi har altid været 100 procent projektfinansierede. Vi har ikke basismidler, ligesom universiteterne har, da de midler, vi får, er bundet op på myndighedsrådgivning. Så det er både vores løn og mulighed for at lave forsøg, der er forsvundet, siger han.
Hans kollega Jens Malmkvist stod netop til at igangsætte et stort projekt over tre år. Projektet skulle give ny viden om, hvordan burene til mink kan designes mere optimalt. Pengene skulle komme fra Pelsdyrafgiftsfonden gennem salg af danske skind. Men da salget er sat på standby, er midlerne – og dermed projektet – sat ud af drift.
Velfærdskontrol på farme
Det er ellers en viden, der fortsat har stor relevans i andre europæiske lande samt ikke mindst Kina og Nordamerika, hvor der stadig findes mange minkfarme. Det understreger Steen Henrik Møller, som fortæller at de danske minkforskere stadig har internationale forpligtelser og samarbejder at se til.
Derimod bliver det svært at beholde den internationale førerposition på forskningsområdet i og med, at der ikke længere er nogle studieobjekter herhjemme. I forskergruppen for husdyrvelfærd på AU har Steen Henrik Møller og kollegaer i flere år arbejdet på en velfærds-vurderingsprotokol, som inspektører bruger til at måle forholdene på minkfarme.
– Vi har undersøgt de parametre, man bruger til at vurdere minkens velfærd. Protokollen er blevet justeret løbende og gik i luften på alle minkfarme i Europa i 2017. Vi har efterhånden uddannet omkring 80 auditører fra det internationale certificeringsfirma Baltic Control til at stå for velfærdsvurderingerne, fortæller Steen Henrik Møller.
Protokollen er baseret på 40 års forskning i den optimale fodring af mink, indhusning og pasning samt deres adfærd og behov. Viden der kan hjælpe med at optimere dyrevelfærden. Det tæller information om alt fra minkens territorielle naturbehov over betydningen af en redekasse til dens parring og diegivning.
Skift til andre husdyrsprojekter
Al den viden kan stadig bruges på mink og delvist andre pelsdyr i særligt den danske og udenlandske landbrugsproduktion. Nogle af resultaterne i form af metoder og statistik vil kunne overføres til systematisk vurdering af forholdene for andre husdyr. Det risikerer dog at gå delvist tabt, hvis ikke forskerne får mulighed for at publicere, mener Steen Henrik Møller.
– Vi skulle til at høste frugten af 10 års arbejde med viden om indtastningsprogrammer og uddannelse inden velfærdsvurdering hos mink. Det gode scenarie vil være, hvis vi får lov at publicere alt det data fra blandt andet 10.000 farmbesøg med resultater af de 22 velfærdsindikatorer, som vi netop har fået adgang, siger han og tilføjer:
– Det er en ret utryg situation, selvom vores ledelse siger, at der nok skal findes en løsning.
For fremtiden forventer Steen Henrik Møller, at han og kollegaer må arbejde på andre forskeres projekter. Det kunne være forskning i fjerkræ og grise, hvor der ligger statsproducerede velfærdsprotokoller, der endnu ikke er taget i brug, uddyber han. Minkforskerne kan også hjælpe med generel uddannelse af auditører.
For nu snakker Steen Henrik Møller med journalister dagligt og sunder sig oven på tabet af cirka fem millioner kroner i årlige forskningsmidler til mink ved AU.
Selvom halvdelen af Europas minkfarme – godt 1300 – har ligget i Danmark, så lever forskningsområdet stadig videre i en europæisk sammenhæng, fortæller han. Desuden vil han ikke afvise, at minkfarme vil forsøge at komme tilbage i eksempelvis 2023 efter COVID-19 pandemien.
