Det er i disse dage, at de prestigefyldte Nobelpriser for 2019 indenfor fysiologi eller medicin, fysik og kemi er blevet uddelt til fremragende forskere for deres arbejde af ekstraordinær videnskabelig kvalitet.
Prismodtagerne er blevet offentliggjort drypvist fra d. 7.-9. oktober indenfor de tre fag, og vinderne i yderligere tre kategorier vil få besked de kommende dage indtil d. 14. oktober – herunder litteratur, fred og økonomisk videnskab.
En dybere forståelse af cellers brug af ilt
Årets første Nobelpris, der er blevet uddelt, er indenfor emnet “fysiologi eller medicin”. Og her var det tre førende professorer, der løb med hæderen:
William G. Kaelin (tv.), Jr., Sir Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza. Foto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed
William G. Kaelin, Jr., Sir Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza.
De modtager prisen for deres enestående opdagelser af, hvordan celler fornemmer og tilpasser sig tilgængeligheden af ilt.
Man har i flere århundrede været klar over vigtigheden af ilt, men det har hidtil forskernes opdagelser ikke været muligt at finde ud af, hvordan cellerne i kroppen tilpasser sig de forskellige niveauer af ilt, som er tilgængelige for dem – f.eks. når mennesker eller dyr befinder sig i højere luftlag, hvor der er mindre ilt at hente for cellerne.
Her har de tre forskere beskrevet de cellulære mekanismer, som bl.a. påvirker vores cellers genregulering på en favorabel måde i det iltmiljø, der omgiver cellen.
Deres opdagelser kan bane vejen for nye strategier til at bekæmpe f.eks. blodmangel og kræft.
Universets udvikling og Jordens plads i kosmos
Onsdag d. 8. oktober blev Nobelprisen i fysik givet, og den blev delt mellem tre ledende forskere:
James Peebles (tv.), Michel Mayor og Didier Queloz. Foto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed
Den ene halvdel gik til James Peebles, og den anden halvdel blev delt mellem Michel Mayor og Didier Queloz.
James Peebles modtog hæderen for sit arbejde med fysisk kosmologi, hvor han har beriget hele forskningsområdet, da han har taget kosmologi fra spekulation til reel forskning over de sidste 50 år. Hans teoretiske ramme er grundlaget for vores moderne idéer om universet i dag.
Michel Mayor og Didier Queloz modtog Nobelprisen for at være de første til at opdage en planet udenfor vores solsystem i 1995 – en såkaldt exoplanet. Det var på Haute-Provence-observatoriet i Frankrig, at de med specialfremstillede instrumenter så “planeten 51 Pegasi B”, som er en gasholdig kugle – sammenlignelig med den gasholdige planet Jupiter. Opdagelsen startede en revolution i astronomi, og siden har man fundet over 4.000 exoplaneter i Mælkevejen.
Begge hold forskere har været med til at forandre vores forestillinger om verden.
Udvikling af lithium-ion-batterier
Nobelprisen i kemi går i år til tre professorer, der har udviklet lithium-ion-batterierne. Igennem deres arbejde har de skabt de rette vilkår for et trådløst og fossilfrit samfund, som er en stor fordel for menneskeheden, skriver Nobelkomitéen.
John Goodenough (tv.), Stanley Whittingham og Akira YoshinFoto: Copyright © Nobel Media 2019. Illustration: Niklas Elmehed
Vinderne er John Goodenough, Stanley Whittingham og Akira Yoshino.
De lette og genopladelige batterier bruges i dag i alt fra telefoner til computere og elektriske køretøjer – og så kan de også bruges til at lagre energi fra sol- og vindenergi. Det skaber mulighederne for en verden uden fossile brændstoffer.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
