Uddannelses og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har netop udpeget Tina Fanø som ny formand for Danmarks Innovationsfond. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
– Innovationsfonden er afgørende for, at forskning og viden kan omsættes til innovation, der skaber værdi for Danmark. Tina Fanø har stor erfaring i netop at få forskning og innovation til at give værdi for virksomheder og Danmark, så Tina Fanø er den rette formand for fonden i fremtiden, så vi kan skabe endnu flere virksomheder på baggrund af solid og banebrydende forskning. Jeg ser frem til samarbejdet, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
Det er dermed en af dansk erhvervslivs topfolk, der fra 1. april skal stå i spidsen for Danmarks Innovationsfond.
Tina Fanø har med sine 26 år hos Novozymes stor erfaring med forskning, innovation og kommercialisering af forskningsresultater. Derudover har hun bestyrelseserfaring fra højteknologiske virksomheder.
Om sin nye post siger Tina Fanø;
– Innovationsfondens rolle som bindeled mellem forskning og innovation og erhvervslivet skaber enorm værdi for det danske samfund. Jeg glæder mig utroligt meget til at bidrage til dette som formand for bestyrelsen, hvor jeg vil arbejde aktivt for at fastholde og udbygge den unikke rolle, som Innovationsfonden har, når det kommer til at investere i alt fra banebrydende forskningsprojekter, over startups og helt unge iværksættere og til innovative produktionsvirksomheder og erhvervsforskere.
Den kommende formand Tina Fanø afløser Jens Maaløe, som er adm. direktør for Terma. Jens Maaløe har været medlem af bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond siden oprettelsen i 2014 og formand for bestyrelsen siden 1. januar 2015.
– Jens Maaløe har været med i Innovationsfonden helt fra begyndelse, og har med sit drive været med til at understøtte forskning og innovation i Danmark. Fonden har siden 2014 hjulpet et utal af forskere med at få ideer ført ud i livet – så nemt som muligt. Innovationsfonden har gjort det meget lettere at få gjort ide til virkelighed, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.
To nye medlemmer til fonden
I forbindelse med formandsskiftet har Uddannelses- og forskningsministeren udpeget to nye medlemmer og genudpeget ét medlem til fondens bestyrelse.
De to nye medlemmer er henholdsvis professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Stephen Alstrup og ph.d., Research Director ved Massachusetts Institute of Technology, Lars Frølund.
Samtidig er forbundsformand, Claus Jensen, Dansk Metal, genudpeget for en étårig periode.
Med udpegningen af professor Stephen Alstrup får bestyrelsen et medlem, som både er aktiv forsker og har solid erfaring fra det private erhvervsliv med opstart og ledelse af egen virksomhed. Stephen Alstrup har dyb indsigt i digital udvikling og transformation og leder til daglig et grundforskningscenter om algoritmeforskning.
Med udpegningen af research director og visiting fellow Lars Frølund som nyt bestyrelsesmedlem får bestyrelsen et medlem, som er forskningskyndig og arbejder med innovation i et af verdens fremmeste forsknings- og innovationsmiljøer i Boston. Lars Frølund har endvidere dyb viden om forudsætningerne for succesfulde samarbejder mellem universiteter og større virksomheder og det danske forskningssystem.
Genudpegningen af Claus Jensen styrker Danmarks Innovationsfonds arbejde i forbindelse med at fonden overtager opgaver fra Markedsmodningsfonden, da forbundsformand Claus Jensen sidder i begge fondes bestyrelser.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























