Danmark bruger alt for få midler på offentlig forskning på det tekniske og naturvidenskabelige område. Hvis vi øgede beløbet, kunne det skabe flere arbejdspladser – og så er det her, at løsninger på klimaudfordringer kan findes.
Det er hvert fald, hvad Dansk Industri, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, mener.
Derfor er de gået sammen i en ny forskningsalliance, der skal lægge pres på politikerne til at bruge flere midler på teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Ifølge Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, handler forskningsalliancen om to ting.
– Det handler for det første om at få sikret flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning, så vi kan skabe bæredygtig vækst i vores land, og så vi også fremadrettet er et rigt land, der kan sikre vores velfærdsområde, siger Mette Fjord Sørensen og fortsætter:
– Men det handler også om, at vi vil have langt mere fokus på forskning rent politisk. I Danmark er det vores viden, vi skal slå på, og vi står i en position, hvor vi måske kan løse flere klimaudfordringer, men det kræver investeringer.
Det er formand for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, enig i.
– Denne forskningsalliance skal være med til at skabe og fastholde gode danske arbejdspladser, og ikke mindst være med til at gøre noget for klimaet og det grønne. Det er de to altovervejende årsager til, at vi nu går sammen, siger han.
Danske Universiteter ser positivt på alliancen
Hos Danske Universiteter ser man forventningsfuldt på den nye forskningsalliance.
– Det er meget interessant, at man har en super stærk alliance, der går ud og siger, at vi skal satse mere på forskningen. Det kan vi kun bakke op om, siger direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.
Det er specielt det politiske fokus, som interesseorganisationen glæder sig over.
– Det er særligt opløftende, at politikere og organisationer nu taler om forskningsværdien, og at bidraget skal øges til forskningen, siger han og uddyber:
– Der er blevet talt meget lidt om forskning under valget, selvom der har været meget fokus på klima. Forskningsalliancen handler om at finde løsninger, og den del har været fraværende. Så at der nu er politikere, der taler forskning, synes vi, er fantastisk.
Hos Danske Universiteter mener man nemlig også, at klimaudfordringernes løsninger skal findes i forskningen.
– Vi mener, at det er en del af løsningen, at man investerer i forskningen, derfor er vi vanvittigt glade for den retorik. For det er netop en investering i vores fremtid, siger Jesper Langergaard.
Alle kan være med
Det er Dansk Industri og Dansk Metal, som er anfører af alliancen. Men trods de fire ”medlemmer”, herunder også IDA og ATV, er der flere parter, der synes godt om det nye initiativ.
Novo Nordisk Fonden, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri og Vestas har blandt andet givet deres opbakning til projektet.
Og alle kan være med.
– Vi har ikke en plan for, hvornår vi er færdige, for det er noget, vi vil gøre løbende. For det handler også om, at vi vil engagere andre stakeholdere. Derfor er dette også en åben invitation til, at hvis nogen sidder med noget relevant, så tag fat i os, så vi kan blive klogere, og så vi kan vise, hvorfor forskning er vigtigt, siger Mette Fjord Sørensen fra DI.
Danmark anvender i dag ca. 22,5 mia. kr. til forskning, hvor de 17 procent går til teknisk forskning. Det er langt fra nok, mener alliancen.
Og det er derfor, at erhvervslivet nu vil presse på for flere midler og mere forskning, siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen til Berlingske.
– Skal vi nedbringe vores forbrug af CO2 og generelt blive en mere bæredygtig verden, gøres det altså ikke alene ved, at vi begynder at spise bønner frem for bøffer. Det skal ske i samspil med vores virksomheder, og derfor er vi nødt til at forske mere i det rigtige, siger Claus Jensen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























