Flere og flere forskningsprojekter møder krav om etisk godkendelse fra den institution, de hører under. På Aarhus Universitet har man valgt at imødekomme det krav ved at nedsætte en tværgående forskningsetisk komité, som fremover skal godkende de etiske aspekter af et forskningsprojekt.
Det er dog ikke en komité, der skal tage stilling til helt grundlæggende etiske aspekter som, hvorvidt forskere kan indgå samarbejde med eksempelvis våben- eller tobaksindustrien. Derimod drejer det sig meget specifikt om at godkende forskningsprojekter, hvor forskere arbejder med empirisk data, for eksempel fokusgruppeinterview eller spørgeskemaundersøgelser.
– Der er en del forskning, der ikke er dækket af de eksisterende videnskabsetiske komitéer. Blandt andet forskning med empirisk data, altså hvor personer deltager i form af spørgeskemaer eller interviews, forklarer Lise Wogensen Bach, prodekan på Health, Aarhus Universitet.
AU-forskere bliver i stigende grad mødt med krav om institutionel godkendelse af den type projekter, oplyser hun. Kravet, som især kommer fra de internationale tidsskrifter og EU’s rammeprogrammer for forskning, handler om at sikre, at forskere for eksempel gør deres interviewpersoner opmærksomme på, at de har lov til at trække fra projektet undervejs.
For at øge AU-forskeres mulighed for at få godkendt et projekt, og dermed hente penge fra EU, har universitetet nu nedsat en forskningsetisk komité, der skal godkende projekter, der efterspørger en etisk godkendelse.
– Vi arbejder meget på at få flere bevillinger fra EU. Og når EU igennem længere tid har haft fokus på overholdelse af forskningsintegritet, er det en god idé med sådan et udvalg, fortæller prodekanen.
Hun pointerer i, at formålet med komitéen netop er at understøtte, at forskere på AU gnidningsfrit kan hjemtage EU-midler:
– Det skal ses som en professionel håndtering af et stigende krav, og en service for de forskere, der har bøvl med godkendelse og med at hjemtage bevillinger fra EU.
Større bevillinger
Tidligere er kravet om etisk godkendelse blevet imødekommet mere ”ad hoc”, fortæller Lise Wogensen Bach:
– Man har af og til lavet midlertidige komitéer på de enkelte fakulteter eller institutter, som bagefter er blevet opløst, men det er ikke hensigtsmæssigt i længden. Blandt andet fordi, man kan risikere, at det bliver vurderet forskelligt fra ét institut til et andet, forklarer prodekanen.
I forlængelse af, at EU også ønsker, at det er én central enhed, der står for godkendelsen, har AU nu nedsat komitéen med ni faste medlemmer, der ”skal sikre en ensartet og ansvarlig struktur for godkendelse af projekter og gøre det nemmere for AU-forskere at modtage bevillinger og publicere, som AU selv formulerer det.
– Man kan sige, at vi har manglet sådan en komité, fordi AU satser på at hente de større EU-bevillinger, og så skal det være nemt at hjemtage bevilgede midler, siger hun.
Den eksisterende komitélov dækker kun sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Derfor er AU-komitéens opgave udelukkende at godkende projekter, der efterspørger en etisk godkendelse, og som ligger uden for det videnskabsetiske komitésystem.
Etik: Stadig på ledelsesniveau
Spørgsmålet omkring etiske retningslinjer på landets universiteter har tidligere været omtalt i Science Report.
Ingen af landets otte universiteter har vedtaget et sæt principielle eller overordnede etiske retningslinjer for eksterne forskningssamarbejder, og hvem forskere kan tage imod eksterne penge fra, viser en rundspørge, foretaget af Science Report.
Det betyder, at virksomheder, der for eksempel producerer våben, eller lande, der er på kant med menneskerettighederne, ikke på forhånd er udelukket fra at kunne samarbejde med eller yde støtte til forskning på danske universiteter.
På landets universiteter håndterer man de etiske aspekter fra sag til sag og tager stilling til hvert enkelt projekt.
Sådan vil det også fortsat være på Aarhus Universitet, da universitetet ikke har planer om at nedsætte en komité til at godkende de overordnede etiske aspekter – den diskussion skal stadig foregå på ledelsesniveau, fortæller Lise Wogensen Bach.
– Det er en svær diskussion, der handler om forskningsfrihed og -integritet. Derfor er det ikke en gruppe under ledelsen, der skal afgøre, om studerende og forskere udføre forskningsprojekter, der for eksempel kunne involvere genmanipulation på humane fostre, forklarer hun.
Derfor anerkender hun også, at navnet – en ’forskningsetisk komité’ – kan være ”misvisende”:
– Vi diskuterede meget navnet på komitéen, da det skal kunne oversættes direkte til engelsk, så det også giver mening i udlandet. Men det er et misvisende ord for den komité, fordi komitéens arbejde ikke handler om etik i forhold til moral, erkender prodekanen.
