“DRNF Chair” er navnet på Danmarks Grundforskningsfonds nye virkemiddel, som skal hjælpe de danske universiteter med at tiltrække og rekruttere topforskere fra udlandet.
Det skal være med til at styrke forskningsmiljøerne, og fonden har afsat i alt 200 mio. kr. frem til december 2024, som universiteterne kan ansøge om tre gange årligt.
Men lanceringen af DRNF Chair-virkemidlet betyder også, at et andet populært professorat udgår.
Fonden har nemlig valgt at lave en omprioritering i deres uddelinger, derfor bliver Niels Bohr Professorat ikke længere uddelt, og det sidste udløber i 2022.
I stedet vil Grundforskningsfonden altså fokusere på at give bevillinger til opstart af forskningsaktiviteter, som kan understøtte eller styrke rekrutteringen af internationale topforskere.
– Tilskud til opstart af forskningsaktiviteter benyttes i høj grad til at gøre stillinger attraktive i udlandet. For at være konkurrencedygtige har danske universiteter derfor et behov for også at kunne tilbyde fleksible midler til at opstarte forskningsaktiviteter, når de ønsker at rekruttere topforskere fra udlandet, siger bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond, Jens Kehlet Nørskov.
Alle forskningsområder er velkomne – også på tværs
De 200 mio. kr., som der i alt er afsat til DRNF Chair-virkemidlet, betyder, at der årligt vil være omkring 40 mio. kr. at ansøge om.
Og da det er muligt at ansøge om bevillingerne tre gange om året, hvor de giver en til to bevillinger pr. gang, vil det gennemsnitlige beløb pr. ansøger ligge på omkring fem til ti mio. kr.
Dog skriver fonden, at det vil være muligt at få bevilliget op mod 20 mio. kr., hvis der forelægges meget overbevisende argumenter. Det vil dog kun forekomme i sjældne tilfælde.
Desuden opfordrer fonden til, at universiteterne søger inden for alle forskningsområder – også meget gerne på tværs.
Universiteterne kan ifølge Danmarks Grundforskningsfond søge bevilling til gennemførelse af start-up-forskningsaktiviteter, hvilket f.eks indebærer anskaffelse af udstyr, lønninger til unge forskere og ph.d.-studerende, seminarer, rejseomkostninger eller forbrugsartikler.
Bevillingen kan ikke anvendes til løn af fastansat personale eller til den internationale topforsker.
Niels Bohr-professorerne bruger omkring 50-100 procent af deres tid ved de danske forskningsmiljøer, og de seks nuværende og aktive bevillingsmodtagere har fået op mod 30,9 mio. kr. hver.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























